Kvinder og mænd er ikke engle
Manderådet

Hverken kvinder eller mænd er engle


KVINDEARBEJDSPLADSER ER IKKE NOGET PARADIS


Nogle kvinder forestiller sig, at de ville få det bedre på arbejdspladsen, hvis det var kvinder der bestemte. Men hér tager de fejl.
De der behandler kvinder dårligst på arbejdspladsen er ikke mænd, men derimod andre kvinder. 

Amerikanske undersøgelser (1, 2) viser, at kvinder lidt oftere end mænd bliver udsat for uhøflig behandling, f.eks. at blive ignoreret, at blive afbrudt, at blive gjort grin med eller blive behandlet med mangel på respekt. Og der er især tale om, at kvinder behandler andre kvinder dårligt, hvorimod mænd lige ofte giver dårlig behandling til kvinder og til mænd. 
De kvinder, der især bliver behandlet uhøfligt, er de relativt aktive kvinder, der sætter ting i gang, siger deres mening og den slags. 
Når kvinder bliver behandlet uhøfligt af andre kvinder, nedsætter det deres tilfredshed med arbejdspladsen, og det får dem ofte til at forlade arbejdspladsen - med omkostninger for firmaet. 


KVINDER OG MÆND UDVISER FORSKELLIG AGGRESSIV ADFÆRD
Kvinders aggressivitet har andre former end mænds. Den er som regel fordækt og indirekte. Det begynder i skolealderen, hvor piger danner snævre venindegrupper, hvorved de får stor mulighed for at underminere andre pigers position ved social manipulation (3). 
Det er meget typisk for pigegrupper at fryse en af pigerne ud, mens drengegrupper ikke gør sådan (4). 

Op igennem teenage-årene fortsætter pigerne med social manipulation (5) - de underminerer andres position på forskellig måder, der er skjulte og indirekte og gør det umuligt for den ramte at anklage aggressoren eller hævne sig (6). Det fortsætter i voksen-alderen, hvor kvinder mere end mænd betjener sig af indirekte aggression (7).

I en svensk undersøgelse (8) har flere tusinde repræsentativt udvalgte personer besvaret spørgeskemaer om ”mobning på arbejdspladsen”. Her viste det sig, at blandt kvinder sker det lidt oftere end blandt mænd, at der spredes falske rygter om offeret. Og det sker meget oftere end blandt mænd, at offeret isoleres ved at blive behandlet som luft, ved at ingen taler til hende, og at hun ikke får noget svar, hvis hun taler til andre.

Mænd er bedre end kvinder til blive gode venner igen efter en kamp og er dermed bedre til at sikre fortsat samarbejde (9).


KVINDELIGE IDEALER SMULDRER
Den særlige tendens hos kvinder til indirekte manipulation og passiv-aggressiv adfærd er en af grundene til at kvindearbejdspladser ikke er noget paradis. En amerikansk kvinde startede sit eget firma med et ideal om at her skal kvinder kunne få lov at trives i en verden, der ikke er styret af mænd. Men det viste sig, at de mandlige ansatte er langt, langt lettere at omgås som medarbejdere end de kvindelige. De kvindelige volder konstant problemer, insisterer på at blæse personlige problemer op til noget stort, og er meget ustabile. Fra nu af vil hun udelukkende ansætte mænd (10).

En britisk kvinde arbejdede som Tv-producer i et mandsdomineret firma. I frustration over mændene besluttede hun at et oprette et TV-producer-firma med udelukkende kvinder ansat. Men drømmen om en harmonisk ren kvindearbejdsplads ændrede sig til et mareridt. 
Kvinderne var så adfærdsvanskelige, at det efter to år førte til at firmaet gik konkurs (11).

De problemer, som er forbundet med menige kvindelige medarbejdere, genfindes somme tider også hos kvindelige ledere. En del kvindelige ledere behandler deres kvindelige underordnede mindst lige så dårligt som kyniske mandlige ledere (12). 

Kvindelige ledere har ikke helt så dårligt et image nu som tidligere; men stadigvæk vil et flertal af kvinder hellere have en mandlig leder end en kvindelig (13).

Alt dette modsiger, at mænd i særlig grad undertrykker kvinder i arbejdslivet. 
Kvinder ville ikke få det bedre, hvis de blev fri for mænd på arbejdspladsen. 


(1) https://www.cnbc.com/…/women-see-more-workplace-rudeness-fr…|twitter&par=sharebar 

(2) http://psycnet.apa.org/record/2017-56107-001

(3) https://www.researchgate.net/…/227918583_Is_Indirect_Aggres…

(4) https://www.semanticscholar.org/…/ac682208f8817f0095bfc203d…

(5) https://www.researchgate.net/…/307981817_The_development_of…

(6) https://www.researchgate.net/…/258117629_The_development_of…

(7) http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download…

(8) https://books.google.dk/…/Manligt_och_kvinnligt_vid_vuxenmo…

(9)  https://www.cell.com/current-biology/…/S0960-9822(16)30663-7

(10) https://clarissasblog.com/…/05/14/i-dont-want-to-hire-women/

(11) http://www.dailymail.co.uk/…/Catfights-handbags-tears-toile…

(12) https://www.vice.com/…/were-living-in-the-era-of-the-hypocr…

(13) https://www.dailymail.co.uk/…/women-dislike-having-female-b…

Telefon Manderådet

+45 2656 1282

Pressekontakt:

presse@manderaadet.dk

MANDERÅDET CVR-nr.: 41719273

The Danish Men's Council