En stor triumf

Efter en brutal skilsmisse mistede jeg fuldstændigt kontakten til mine to børn på 6 og 9 år. Jeg kæmpede af alle kræfter mod både myndighederne og min ex, men det var som at slå i en dyne.

På Facebook hørte jeg så om Manderådet, og det har været en fantastisk opmuntring at blive en del af det fællesskab, både fordi jeg har mødt andre fædre med den samme historie som min, og fordi vi rent faktisk gør noget sammen for at ændre tingene. Vi har undersøgt hvordan man gør i andre lande, vi har mødtes med flere politikere og har skrevet masser af indlæg i aviser og på de sociale medier. Det var en stor triumf da begrebet “forældrefremmedgørelse” i foråret blev nævnt for første gang Folketinget, og især da Socialminister PRT lovede at det ville indgå i et nyt lovinitiativ på området: Det fejrede vi i Manderådet som en kæmpe sejr!

Jeg får måske ikke mine egne børn tilbage, men i det mindste er der måske nogle andre fædre der slipper for at gå det igennem, som jeg har været igennem.