Politik

Mænds Sundhed

Politik skal forbedre mænds vilkår og sundhed
Vi skal anerkende mænds arbejdsmæssige mere risikofyldte arbejde og dermed større indsats for hele vores samfund. Det gør vi ved at tackle de arbejdsmiljømæssige udfordringer der er. Og ved at fastholde eller udvide en høj indtjening i risikofyldte erhverv og ved at vores sundhedsvæsen bliver bedre til at tackle og behandle mænd.

Sidste år var 30 ud af de foreløbig 31 dødsulykker, som Arbejdstilsynet har registreret, den omkomne som en mand. Og dertil kommer alle de mænd som overlever men lever med et amputeret ben eller en voldsom rygskade og ser ind i et liv med nedsat arbejdsevne og livsvilkår. Der er stadig mange arbejdsulykker og det er selvom mange ulykker slet ikke anmeldes. Men ca.40.000 ulykker har der været registreret årligt. Men omkring 80.000 arbejdsulykker, er det retvisende tal. Gennem de seneste 20 år er der mange undersøgelser, som har vist, at cirka halvdelen af alle arbejdsulykker ikke bliver anmeldt. Det står værst til indenfor byggeri og transport, hvor der sker flest arbejdsulykker. Og det er mænd, mænd og mænd.

Et langt og godt liv til alle borgere – også arbejder- og middelklasse mænd
Når vi taler veluddannede og højtlønnede kvinder og mænd – har lever kvinderne kun ca. 2 år længere end mændene. Mens der er 8 års forskel når det gælder mænd og kvinder med korte eller ingen uddannelser og lav indkomst. Forskellen mellem de bedst stillede kvinder og de lavestlønnede mænd er op til 18 år. Generelt lever mænd i Danmark 4-5 år kortere end kvinder. De 25 pct. dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd – og forskellen øges. 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd parforhold. Mange ufaglærte og enlige mænd bor i områder, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder. Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt før de fylder 65 år – næsten dobbelt så mange som kvinder. De mangler også på arbejdsmarkedet.

Et sundhedsvæsen til alle borgere – også til mænd
Mænd – især kortuddannede – deltager langt mindre i rehabiliteringstilbud og støtte til mennesker med kroniske lidelser. Og mænd generelt går 25 pct. mindre til den praktiserende læge og dialogen er ikke altid effektiv hos lægen.
Sundhedsvæsnets tilbud til mænd må derfor udvikles og forbedres.
Kommunerne skal have systematiske og strategiske planer for forebyggelse og rehabilitering for mænd og for bedre kommunikation med især de kortuddannede mænd.

Vi arbejder for at regeringen og folketinget adresserer og anerkender mænds risikofyldte erhverv og nedbringer dødlighed og ulykker. Og at det gøres obligatorisk at sundhedspersonale undervises i den markante forskel der er i livsvilkår og sundhed. At regioner og kommuner tilvirker sygehustilbud og kommunale tilbud der nedbringer mænds overdødelighed af diabetes, kræft og hjerte-karsygdomme. Og lærer personalet at kommunikere og tilrettelægge tilbuddene så de passer til mange mænds arbejdstider – fx sene konsultationer.

Drenges slagside i skolen

Der skal omgående laves kampagner målrettet lærere, undervisere og skolepædagoger, der gør opmærksom på drengenes slagside, og stiller spørgsmålet: “Hvornår er det en fordel for dine elever at have meget testosteron?”
Der skal prioriteres dansk forskning i hvilken didaktik drenge trives bedst i.
På læreruddannelserne gøres det obligatorisk, på opgave/afleveringsniveau, at lave didaktisk redegørelse for, hvordan man som kommende lærer bidrager til at nedbringe drengenes slagside i skolerne.
Det vi allerede ved er, at de elever med de største fysiske muskler, også har mest glæde af bevægelse. Derfor skal der føres skærpet tilsyn og indføres sanktioner, til de skoler og kommuner, hvor eleverne ikke er sikret de 45 min. bevægelse om dagen, som skoleloven har foreskrevet siden 2014. Fysisk aktivitet er det element fra skolereformen, der har fået mindst opmærksomhed, og det skal vendes med det samme.
Socialisering gennem konkurrence er generelt motiverende for drenge. Undervisningsministeriet udfærdiger en publikation om positive måder at skabe rammer for konkurrenceelementet i skolens trin og fag, og der afholdes en dags-konference for skolekonsulenter hvor emnet vendes hurtigst muligt.
Der annonceres og målrettes kampagner, som får mandlige ansøgere til at søge ind på læreruddannelsen.
Maskulinitetens positive sider understreges i alle pædagogisk-didaktiske sammenhænge.

Skilte par

Lige-delt Forældreskab

Equal Parenting Time (EPT): Mest mulig tid med begge forældre med tilstrækkelig forældreevne. Tilstrækkelig forældreevne har man, til det modsatte er bevist for retten. Ved utilstrækkelig forældreevne, skal der være mulighed for revurdering ved realitetsbehandling årligt. Forældrene har mulighed for i enighed at aftale afvigelse fra dette. Standardmodellen er altså, barnets samvær med forældrene deles lige (såkaldt 7+7). Kun i helt exceptionelle tilfælde kan fælles forældremyndighed ophæves. Barnet har juridisk bopæl hos begge. Dette første punkt er det helt afgørende kardinalpunkt, der skal have en solid juridisk forankring. Det afmonterer en forplumrende diskussion om, hvor meget magt hhv. retten, FRH, kommunernes socialforvaltning og psykologerne skal have. Og det forsøger at afbøde, at en ellers godt udtænkt ny lovgivning bliver skævvredet i retning af den tidligere praksis i implementeringen: FORÆLDRESKABET ER DELT LIGE.
Således afskaffelse af begreberne ”bopæls-” og ”samværs-forælder”
Udredningen/sagsoplysningen minimeres i tid og omfang før første retsmøde/besluttende møde i FRH. Retten har mulighed for, om nødvendigt, selv at beslutte behov for yderligere udredning, herunder børnesagkyndig undersøgelse eller yderligere undersøgelse af forældreevnen, under forudsætning af en stram tidsstyring. Eventuelle undersøgelser skal udformes med fokus på kardinalmålet: Lige-delt forældreskab og der skal være retningslinjer, som sikrer dette. Undersøgelser skal kunne udfordres i retten.
Samvær sikres fra start af samlivsophøret. Ved tungtvejende grunde for at samværet til en start skal være overvåget, kan samværet etableres som overvåget i en tidsbegrænset periode. Herefter normaliseres samværet.”Overvåget samvær” er udelukkende samvær overvåget af statens fagprofessionelle, alternativt af en person forælderen, der skal have det ”overvågede samvær”, selv får mulighed for – men ikke pligt til – at vælge. Andre kan ikke overvåge et samvær.

Incitamenter for både forældre og stat

Samværschikane straffes fra første gang med f.eks. reduktion af samværstid for den udøvende forælder og samtidig bøde, hurtigt stigende til frihedsstraf. Sygdom hos barnet er ikke lovlig grund til nægtelse af samvær, da begge forældre har tilstrækkelig forældreevne.
Hvis en forælder får fri proces til forældreansvarssagen, får den anden forælder det automatisk også.
Børnebidrag afskaffes (da forældreskabet er delt lige). En forælder må således selv finansiere, hvis vedkommende har samvær med barnet mere end halvdelen af tiden. Subsidiært: Hvis staten ikke fastsætter og håndhæver samvær, bortfalder børnebidrag. Yderligere subsidiært: Hvis staten ikke fastsætter og håndhæver samvær, kan der maksimalt fastsættes normalbidrag. (Staten overtager medforsørgelsen, hvis der ikke sikres samvær).
Muligheden for at fastsætte uddannelsesbidrag fjernes. Samlevende forældre vælger frit om de vil subsidiere deres børn, når børnene er myndige. Ikke-samlevende forældre kan ikke være forpligtet til noget andet. Subsidiært: Eventuelt fastsat uddannelsesbidrag udbetales til og beskattes direkte hos ”barnet”, der jo nu er myndigt.
Børnepenge fra staten deles lige mellem forældrene.

Genetablering af kontakt

Der etableres en myndighed, som har til opgave at genetablere kontakt mellem børn og forældre, hvor den er blevet uretmæssigt afbrudt.Formålet er først og fremmest at begrænse skadevirkninger på barn, forælder og relationen mellem dem. Dernæst er formålet at tydeliggøre statens ansvar for de brudte relationer. En ”statsgæld”, der fortsat vokser, så længe det nuværende system ikke ændres.