Undervisningsministeriets ekspertgruppe omkring drenge og piger i skolen har netop udgivet en række anbefalinger om, at man skal bekæmpe kønsstereotyper i skoler og daginstitutioner. Men hvad betyder det egentligt? Forestil dig en tynd høvl. Sådan en der skærer en tynd tynd skive ad gangen, indtil der til sidst ingenting er tilbage. Forestil dig at den maskuline kultur i skolen er en testikel, og at høvlen er kønsaktivisterne. Så har du et nogenlunde billede af hvad de her kønsaktivister mener med, at kønsstereotyper er det samme som uhensigtsmæssig kønsadfærd og et billede på deres retning.
Undervisningsministeren har dog hældt anbefalingerne af brættet, og holdt et snævert fokus på praksisfaglighed. Det betyder at anbefalingen om at skrive bekæmpelse af kønsstereotypi ind i Skolelovens formålsparagraf ikke kommer til at blive implementeret. Ligeledes heller ikke alle de andre steder som udvalget melder det ud. Manderådet sender en stor tak til Mattias Tesfaye for det, og det tror vi også fremtidens drenge i skolen vil gøre.
Formanden for Ekspertgruppen om drenge og piger, Claus Holm, skriver i rapportens forord:
”Køn er genstand for omfattende debat i tiden. Nogle mener, at køn er et naturgivent fænomen, som den biologiske videnskab har de væsentligste indsigter til at forstå. Andre mener, at det udelukkende er socialt betinget. Ekspertgruppens anbefalinger til at nedbringe de faglige forskelle mellem kønnene ud fra en generel betragtning trækker på den opfattelse, at køn og kønsforskelle bliver til i et samspil mellem det omgivende samfund og individets forventninger til egen faglig udvikling, læring og trivsel.”
Her står altså, at selv om nogle mener at køn er et naturgivent fænomen, så mener ekspertgruppen, at køn udelukkende bliver til i et samspil mellem det omgivende samfund og individets egne forventninger. Dette er essensen af ”social cognitive theory”, som inden for de sociale videnskaber nok er den p.t. mest fremherskende teori om hvordan køn dannes. Ekspertgruppen som helhed tilslutter sig åbenbart denne teori. Det er betænkeligt, for vi mener ikke, at den er sand. Der er masser af præcis evidens for, at forskelle mellem drenge og piger i høj grad er medfødte og biologisk bestemte. Tilhængere af ”social cognitive theory” ignorerer systematisk denne evidens, det vil sige at deres teori bygger på at ekskludere eksisterende viden, som står i vejen for teoriens tankesæt.
Vi bemærker desuden, at ekspertgruppen har omdefineret formålet med gruppen. De skriver: ”Ekspertgruppen har desuden valgt at præcisere kommissoriets opdrag til at gælde
”uhensigtsmæssige betydninger af køn” snarere end betydninger af køn bredt set.”
Med ”uhensigtsmæssige betydninger af køn” menes, at stereotype fordomme baseret på køn kan være begrænsende for at barnet eller den unge frit kan udfolde sit potentiale. Man forestiller sig således, at det, der forhindrer drenge i at trives optimalt, er kønsstereotyper, der får drenge til at opføre sig maskulint og dermed passe dårligt ind i børnehaven eller skolen. Som det står i rapporten om ”Køn i Børnehaven” : Drenge skal ”på den ene side leve op til de brede kulturelle forventninger til en ’passende og normal dreng’, der handler om at være stærk, handlende, fræk og heltemodig, og at de på den anden side skal leve op til forventningerne om at være et ’passende og normalt institutionsbarn’, der kan finde ud af at være stille eller i bevægelse på de rigtige tidspunkter og gøre, som pædagogerne forventer.”
Her er ekspertgruppens holdning altså, at det er et problem for drenge, hvis de er typisk maskuline (frække, heltemodige osv.), og hvis man får pillet den norm ud af dem, og gør dem til ”normale institutionsbørn”, så kan de udfolde deres potentiale mere frit. Det er mildt sagt en tvivlsom antagelse. Alligevel er det den tilgang, der gennemsyrer hele rapporten. I punkt efter punkt efter punkt handler det om at modvirke kønsstereotyper. Ordet ”kønsstereotyp” forekommer hele 39 steder i rapporten. I rapporten møder man igen og igen sådanne formuleringer som f.eks. at det er ”afgørende, at relevante fagpersoner og ledelse aktivt modvirker stereotype fordomme baseret på køn . . . , der kan være begrænsende for barnets eller den unges udfoldelsesmuligheder. Sådan gives de bedste forudsætninger for faglig udvikling, læring og trivsel.”
Altså: Hvis man kommer af med kønstypisk adfærd, får børn og unge det bedre. Det er en noget hårrejsende påstand. Men den deles altså af de 20 personer i ekspertgruppen. Oprindelig indeholdt ekspertgruppen også Ida Gran Andersen, hvis forskning viser det stik modsatte – nemlig at hvert køn klarer sig bedst, hvis de undervises af en lærer af samme køn som dem selv, med metoder der passer til deres køn. Men hun forlod gruppen i utide. Hun har ikke fortalt hvorfor.
Vi konstaterer, at især efter at Ida Gran Andersen er udtrådt af ekspertgruppen, har den en voldsom slagside mod personer med en feministisk kønsaktivistisk holdning til pædagogik og køn. En vigtig rolle spiller f.eks. Steen Baagøe Nielsen, der står for at udforme undervisningen i “Køn, seksualitet og mangfoldighed” på pædagogseminarierne. På høringen d. 2. oktober 2023 i Emdrup fik vi et indtryk af, hvad indholdet i en sådan undervisning sandsynligt vil blive, og det blev klart, at al tale om at mange kønsforskelle for en stor del er medfødte og biologisk bestemte, ikke vil blive omtalt i undervisningen. I stedet forsøger man altså her via ekspertgruppen at få det gjort lovbestemt, at en sådan undervisning skal lægge vægt på kønsstereotyper. Vi konstaterer også, at ekspertgruppen indeholder f.eks. Dorthe Staunæs, der har et radikalt socialkonstruktionistisk syn på køn. Og vi bemærker deltagelse fra KVINFO og fra Dansk Mandesamfund (der, trods navnet, er en feministisk organisation). Den tidligere formand er ansat på fuld tid hos KVINFO, og hans efterfølger glimrede ved sit fravær til høringen.
Efter høringen skrev Manderådet og bad om adgang til de noter som en god håndfuld embedsmænd sad og skrev ned under alle hørings-workshops. Det havde vi desværre ikke held med at få adgang til. Når man læser udvalgets aktuelle anbefalinger, og den åbenlyse diskrepans der er til de input der kom på høringen fra Manderådet og andre fagfolk, så er det åbenlyst, at anbefalingerne har mere kønsaktivistisk slagside end faglig tyngde. Manderådet var blandt andre til stede med folk med faglig didaktisk baggrund og mange års erfaring med undervisning, specialundervisning og skoleledelse samt biolog Kåre Fog. Manderådet har efterfølgende begæret aktindsigt i både proces for tilblivelse af anbefalinger, notater fra høringen, samt om proces for offentliggørelsen.
Manderådet har før foreslået, at man siger noget pænt om drenge, og gerne siger det højt. Ved en tidligere lejlighed var vi til rundbordssamtale om drengene i skolen og deres stadigt større efterslæb ift pigerne, hos KVINFO. Her spurgte vi alle rundt om bordet, om de kunne sige noget pænt om drenge, sådan helt generelt. Institut for Menneskerettigheder udbrød næsten vredt “Hvorfor i alverden skulle vi dog det??” Dare Gender syntes heller ikke at finde anledning til at iføre sig ja-hatten ift drengene i skolen. Henriette Laursen, direktør i KVINFO, svarede indigneret “Hvorfor skulle vi dog det!?” og fortsatte “Skal vi så også sige noget pænt om piger?”
Nu handler det bare om, at en stor gruppe drenge klarer sig rigtigt dårligt for tiden, og det skal selvfølgelig ikke udelukke, at vi anerkender typisk pige-adfærd, men det er skræmmende, så svært de her kønsaktivister har det med overhovedet at finde én eneste lille bitte god egenskab at anerkende ved det der er typisk hos drengene. Ift at ville nogle kønsstereotyper til livs, så virker det ikke ligefrem gennemtænkt at møde drenge med så meget fravær af anerkendelse og omsorg – snarere kontraproduktivt, hvis de da har reelle ønsker om at øge omsorgsgenet for de typiske drenge.
Heldigvis har Undervisningsministeren også vendt tomlen nedad, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at en lille aktivistisk bevægelse kan tvinge egne agendaer igennem ved konsekvent at vende det døve øre til fagligt funderet kritik til en høring de selv har inviteret til. Demokratisk sindelag virker ikke ligefrem tyngende her. Vi frygter den kønsforskning som det ser ud til at KVINFO er ved at bevilge sig selv i det udvalgsarbejde. Vi har ringe tillid til KVINFO’s evne til at lytte til de råd og den forskning, som peger på, at drenge naturligvis lærer og trives godt med typisk maskuline rammer – vores erfaringer er i hvert fald ikke at KVINFO lytter i praksis.