Selvmord

Overalt I verden er der flere mænd end kvinder, der begår selvmord. I Danmark er det lidt over dobbelt så mange mænd som kvinder.

HVORFOR BEGÅR RELATIVT MANGE MÆND SELVMORD?

En af grundene er, at mænd er mere følelsesmæssigt afhængige af at leve sammen med en kvinde end omvendt.
Mænd har færre tætte venskaber og gode sociale kontakter uden for deres parforhold, end kvinder har, og hvis parforholdet går i stykker, rammer det derfor mænd hårdere, end det rammer kvinder.

Man kan studere statistikker for, hvor mange der begår selvmord, afhængigt af personens civilstand. Der findes f.eks. en dansk undersøgelse, hvor man har lavet en sådan statistik (1). Her kan man bl.a. finde tal for mænd i alderen 25-40 år. De der har den laveste hyppighed af selvmord, er de der er gift.

I forhold hertil er hyppigheden af selvmord 1,7 gange højere for dem der bor i et papirløst parforhold, 4,4 gange højere for dem der er single og 6,2 gange højere for dem, der er skilt.

De tilsvarende tal for kvinder i samme aldersgruppe er 1,7 gange højere for dem, der bor papirløst, 4,5 gange højere for dem der er single og 5,0 gange højere for dem, der er skilt. Skilte mænd er altså relativt hårdere ramt end skilte kvinder.
Når man tager højde for, at mænd i det hele taget begår hyppigere selvmord, så kan man regne sig frem til at sandsynligheden for, at en mand begår selvmord efter skilsmisse er 2,6 gange højere, end risikoen for at en kvinde gør det.

I aldersgruppen 41-60 år er der samme tendens, men lidt mindre udpræget.

DET SAMME GÆLDER I UDLANDET

Tilsvarende finder man i mange andre lande (2).
Nogle steder forøges mænds og kvinders risiko for selvmord med en lige stor faktor, når de er skilt, i forhold til når de er gift (men da mænd i forvejen har højere selvmordsrisiko, så er deres selvmordsrisiko også højere efter en skilsmisse).
Men de fleste steder øges mænds selvmordsrisiko betydelig mere end kvinders efter skilsmisse, også selv om mænd i forvejen havde en højere selvmordsrisiko.
Dvs. de fleste steder bliver kønsforskellen endnu mere markant, når man alene ser på de personer, der er skilt.

STATISTIKKEN UNDERVURDERER

Denne form for statistik undervurderer dog betydningen af skilsmisse. Et eksempel er en undersøgelse af 50 selvmord i Stockholm. Mange af selvmorderne var gift.
Men over halvdelen af ægteskaberne var gået dårligt i året forud for skilsmissen; i en tredjedel af dem var skilsmisse forhandlinger allerede i gang, og i en sjettedel havde selvmorderne allerede året før truet med at begå selvmord (3).

Alle disse situationer vil i statistikken optræde som tilfælde, hvor personen er gift.

Det vil sige, at hvis de tilfælde, hvor ægteskabet er på vej til at blive opløst, blev regnet sammen med de tilfælde, hvor skilsmissen er gennemført, ville effekten af skilsmisse givetvis vise sig at være endnu større.

PROBLEMER MED KVINDEN ER EN UDLØSENDE FAKTOR FOR SELVMORD

I en norsk undersøgelse (4) har man interviewet 15 mænd, som havde forsøgt at begå selvmord. Seks af dem var i et fast parforhold, fem var i skilsmisse eller var lige blevet skilt, og fire havde længe været single.
Men for næsten alle var problemer med kvinden i deres liv medvirkende til selvmordsforsøget.

For nogle af dem, der stadig var gift, var konens adfærd over for dem den endegyldige udløsende faktor for selvmordsforsøget. I et tilfælde skyldtes mandens selvmordsforsøg, at der verserede stærke rygter om, at konen var ham utro (det viste sig bagefter, at disse rygter var usande).

Kun et par af dem, der var single, havde andre motiver. Den ene boede stadig hos sine forældre og havde ellers ingen social omgangskreds. Her kan man også sige, at manglen på god kontakt til en kvinde spillede en rolle.

Den slags komplicerede sammenhænge afsløres selvsagt ikke i de mere overordnede statistikker.

I Danmark har man undersøgt, om variationer i selvmordshyppigheden hænger sammen med variationer i personlige relationer, specielt antal indgåede ægteskaber og antal skilsmisser. Der er en kraftig sammenhæng (5).

Især var der en kraftig stigning i selvmord for begge køn i årene fra 1966 og frem, og det hænger sammen med at der i de samme år skete en kraftig stigning i antal skilsmisser (5).

Eksterne kilder og henvisninger:

    1. Combining individual and ecological data to determine compositional and contextual socio-economic risk factors for suicide
    2. Gender, Relationship Breakdown, and Suicide Risk: A Review of Research in Western Countries
    3. K. E. Rudestam (1975) i Norman Farberow (ed.): Suicide in different cultures.
    4. To die or not to die: A qualitative study of men’s suicidality in Norway.
    5. Social integration and suicide: Denmark, 1906–2006