Kvinfos kønsfornægtelser

Manderådet var inviteret til en rundbordssamtale på Kvinfo, hvor også Ligestillingsminister Marie Bjerre og Ligestillingsudvalget var blevet inviteret. Udvalget deltog ikke, ministeren gjorde det ved hjælp af noget video.

Vi fik talt mange interessante ting igennem og vi mødte gode folk fra en række andre organisationer, som vi forventer mere samarbejde med fremadrettet. På den mere negative side oplevede vi et fastlåst kønssyn fra Kvinfos side. Direktøren åbner mødet med at fortælle om, hvordan Kvinfo ser kønsstereotyper som det dominerende problem for drenge og mænd. At både drenge i skolen og voksne mænd har det svært i livet, fordi de ikke kan finde ud af at tale om deres følelser, og fordi drenge og mænd slås med de såkaldte kønsstereotyper. Hertil nogle synspunkter om at det rammer hårdere for socialt udsatte.

I Manderådet ser vi ikke “kvoter på lyserøde farvekridt” som en løsning på drenges problemer i skolen. Det hjælper heller ikke drenge at græde mere eller samtale (endnu) mere om deres følelser. Ingen forskning tyder på, at drenge får færre ADHD-diagnoser eller får højere karakterer, hvis blot de opfører sig mindre traditionelt maskulint. Tværtimod viste flere oplæg fra Manderådets konference den 4. maj 2023, at drenge netop vokser og trives, hvis de får flere og ikke færre traditionelt maskuline rammer. Selvfølgelig med variation indenfor både drenge og piger, men i de typiske midtnormaler af drenge-spektret. Manderådet anerkender fuldt ud alle drenges feminine sider og alle pigers maskuline sider, og variationen indenfor de to køn, men vi ønsker at få bedre anerkendelse for typisk maskulinitet.

Ved rundbordssamtalen omkring uddannelse til arrangementet fik Manderådet givet udtryk for vores synspunkter, ligesom vi også fik afleveret vores 7 forslag til det politiske niveau. Vi hæftede os ved, at ingen ved rundbordssamtalen hverken kunne eller ville formulere en eneste positiv værdi omkring drenge eller maskulinitet. Bortforklaringer var velkendte og bundlinjen er trist. Manderådet mener, at drenge er helt perfekte, fantastiske smukke, gode og helt rigtige skabninger, helt som piger er det, men på andre måder. Det budskab håber vi forplantede sig hos andre deltagere til rundbordssamtalerne.

Vi blev bedt om i forvejen at forberede et 3 minutters oplæg.

Læs vores oplæg her:

Oplæg til Kvinfo 8. maj.

Manderådet arbejder for drenge, mænd og fædre, og et samfund i balance mellem kønnene.

Her i dag tager vi udgangspunkt i drengenes vilkår i skolerne.

Desværre går det rigtig skidt. Det går baglæns for drengene, som den eneste kendte gruppe i skolen. Alle andre grupper har haft fremskridt. 90% af specialskoleeleverne her i kommunen (København) er drenge. Drenge får de dårligste karakterer, de har mest mistrivsel og er dem der oftest ingen uddannelse får. 20% af dem, der aldrig får en uddannelse, de havner i psykiatrien senere i deres liv. Den aller aller største del af drengene er sunde, raske, velfungerende og helt perfekte, når de begynder i skolen. Dokumentationen er overvældende, men jeg har desværre også set det med egne øjne. Jeg er uddannet skolelærer. Skolen er blevet anti-maskulin. I mange år har vi feminiseret i skolen, og det har OGSÅ været godt i historiske perioder, men skolen er blevet SÅ feminiseret nu, at alt det maskuline er blevet mast helt i bund. Det er synd for både drenge og piger, men selvfølgelig mest for drenge. Vi ser det i skoledagens organisering. Vi ser det i fagene, i den almindelige daglige pædagogik, men også i specialpædagogikken, men frem for alt i kulturen i skolerne. Der hvor der i øvrigt er færre og færre mænd ansat. Maskuline værdier er ildesete, i modsætning til feminine værdier.

I matematik ser vi, at det nu er positivt at “matematisere”. At kunne kommunikere, samarbejde, reflektere, formidle sin viden osv. Omvendt er det ikke værdifuldt at kunne regne hurtigt eller præcist eller længe.

Træning og resultater er yt – samtale og processer er in.

Under lockdown oplevede vi elever, der tog faglige tigerspring, og sagde det var den bedste undervisning de nogensinde havde modtaget. Undervisningen var mere instruktionel, og drengene kunne ikke alene slukke for deres kamera, de kunne også slukke for billedet af læreren. Det virkede som en kæmpe befrielse for dem, at de pludselig ikke længere skulle tvinges til at have øjenkontakt eller tvinges ind i sociale relationer, og at de pludselig selv kunne bestemme hvor meget, eller snarere hvor lidt, øjenkontakt de ønskede. Idræt er også ved at blive flyttet op i hovedet, og de 45 min daglig planlagt bevægelse, som blev indskrevet med reformen for 10 år siden, den er mildest talt aldrig blevet implementeret, og der føres intet nationalt tilsyn med den del. Hvem mon lider mest under den manglende bevægelse i skolen? Dem med de største muskler eller dem med de mindste muskler??

Nu om dage søger både rockere, fængsels-indsatte, professionelle fodboldspillere og andre typiske macho-mænd psykologhjælp. Det er simpelthen en myte, at vi drenge og mænd ikke kan tale om følelser. Til gengæld er det fakta, at drenge mistrives tiltagende i skolerne, samtidigt med at de følsomme samtaler har indtaget en religiøs og rituel status som værende en mirakelkur – den virker bare ikke som en mirakelkur for drengene.

Der ER typiske forskelle mellem drenge og piger. Og der er intet galt med typisk adfærd, selvom man ind imellem får fornemmelsen af, at det er noget af det værste et barn kan være: …. Typisk.

Det er tæt på umuligt at føre en samtale omkring kønsforskelle, uden at blive kaldt for kønsstereotyp, misogyn, snæversynet og det der er værre. Men det er omvendt: De snævertsynede er de som fornægter køn og dermed forhindrer den gode samtale blandt de voksne. Og dét er synd for både drenge OG piger. Manderådet har lavet en 7-punktsplan til forandring af drenges vilkår i skolerne.

Tak for ordet!

Du finder vores 7-punktsplan HER