Af Kåre Fog, biolog, forfatter og kønsforsker, samt medlem af Manderådet

I løbet af de seneste årtier har pigerne klaret sig stadig bedre i skolevæsenet i forhold til drengene. Pigerne scorer i gennemsnit højere end drengene ved folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, og den karakterforskel er til stadighed vokset, sådan at den nu udgør næsten et helt karakterpoint. Det betyder, at en større andel af pigerne end af drengene går videre til gymnasiet (Stx). Lidt over 60 % af gymnasiets elever er piger. Ved studentereksamen får pigerne i gennemsnit betydeligt højere karakter, og det bidrager til at flere piger end drenge går videre på en universitetsuddannelse.

Der er store individuelle forskelle blandt drengene. Nogle drenge trives godt i skolen og ligger på niveau med flertallet af pigerne. Men mange drenge passer ikke godt til skolen, eller rettere: skolen passer ikke godt til dem.

Man har fokuseret meget på, hvordan man kan gøre pigerne dygtigere og mere motiverede i de fag, hvor drenge står stærkest – de matematisk-tekniske fag (STEM). Derimod har man fokuseret alt for lidt på, hvordan man kan gøre drengene dygtigere og mere motiverede i de fag,  hvor drenge står særlig svagt, især dansk.

Der findes ganske vist en del erfaring om, hvordan man specifikt løfter drengene fagligt, både herhjemme og i udlandet; men der er ikke meget interesse for at anvende denne erfaring.

Internationalt findes der viden om, på hvilke felter mange drenge har særlige problemer. Der er f.eks. en del drenge, der specifikt har svært ved at forbinde bestemte lyde med bestemte bogstaver. For at de skal lære at læse ordentligt, er det nødvendigt at benytte særlige teknikker og læringsmetoder. Det drejer sig bl.a. om lydmetoden som metode til at lære at læse.

Der er brug for at skolen erkender, at forskellige drenge har forskellige vanskeligheder, og det er temmelig afgørende, at lærerne finder ud af, hvilke specifikke vanskeligheder hver enkelt elev har.
Også i Danmark har erfaringen været, at det er til gavn for drengene med den differentierede undervisning, som har et individuelt fokus, hvor der kan tages klart hensyn til den enkelte elevs faglige ståsted og behov.
Det mest kendte tiltag i Danmark specifikt for drenge er de intensive kurser, typisk af to ugers varighed, som udbydes bl.a. af Drengeakademiet, der finansieres af Løkkefonden. I sommerferien efter 7. eller 8. klasse deltager drengene i en intensiv sommerskole. Deltagerne er drenge, som fungerer dårligt i skolen; de ansøger selv om at deltage på Drengeakademiet, dvs. de selv er motiverede for at lære noget. Lærerne på disse kurser er stærkt motiverede personer, som giver drengene en oplevelse af at undervisningen passer præcist til dem. Det giver dem et fagligt løft og mulighed for mestringsoplevelser. Drengene får intensiv undervisning i læsning, stavning og regning, foruden at man målrettet arbejder på at forbedre deres personlighedstræk. De testes i disse fag ved starten, midten og slutningen af kurset.
De faglige prøver i læsning, stavning og matematik viser straks imponerende og markante forbedringer hos næsten alle elever, med en utroligt høj effektstørrelse.
Der laves også tests af de sider af deres personlighed, som man ønsker at bygge op, og man finder moderat positive effekter på selvkontrol,vedholdenhed, optimisme og taknemmelighed. Det udvikles også et godt kammeratskab, som stimulerer drengene.

Både drengene og deres forældre oplever meget positive resultater af sommerskolen. Men hvad sker der, når de vender tilbage til folkeskolen efter sommerferien? Da fagfolk undersøgte nogle af de første årgange, og sammenlignede med en kontrolgruppe af samme type af drenge med problemer, var konklusionen, at de drenge, der har deltaget i Drengeakademiet, scorede tydeligt lavere end kontrolgruppen i 9. klasse afgangseksamen. De viste tendens til lavere trivsel end kontrolgruppen, havde mere fravær fra skolen, og de lå signifikant lavere i vurderingen af deres uddannelsesparathed i 9. klasse. Alt dette viste, at hvis de ellers lå på linje med kontrolgruppen inden opholdet på Drengeakademiet, så fik de de dårligere resultater af at gå på Drengeakademiet.

Siden da har man lært af erfaringerne på Drengeakademiet; man har især ændret på den ordning, man havde, med mentorer, der skulle følge drengene et år eller to frem. Der blev etableret grupper på 10-12 drenge, som mødtes to gange om måneden, uden for skoletiden, på syv-otte mentorcentre, der er geografisk fordelt rundt om i Danmark.

Fra årgangen 2017 og frem, med den forbedrede mentor-ordning, er resultaterne af Drengeakademiet bedre. For disse nyere årgange er der i forhold til kontrolgruppen ingen sikre tendenser med hensyn til karaktererne ved 9. klasses afgangseksamen, og heller ikke for fravær eller trivsel. Men når det gælder vurderingen af deres uddannelsesparathed, er tendenserne markant positive; det er statistisk sikkert, at i forhold til kontrolgruppen scorer de højere på at blive erklæret uddannelsesparat.

For de senere årgange er der lavet en anden analyse. Denne analyse anvender de nationale statistikker for prøveresultater i dansk og matematik for alle drenge i Danmark på en årgang, og registrerer hvor meget disse prøveresultater i det store gennemsnit ændrer sig fra 8. klasse til 9. klasse. Det sammenholder man så med hvor meget disse karakterer ændrer sig fra 8. klasse til 9. klasse for alle de drenge, der har deltaget i Drengeakademiet efter 8. klasse i løbet af de fem årgange, man betragter. Med denne metode finder man, at for drengene på Drengeakademiet stiger karaktererne signifikant mere fra 8. klasse til 9. klasse end de gør for alle de øvrige drenge, dvs. Drengeakademiet har med statistisk sikkerhed forbedret drengenes resultater.
Dette er altså et markant anderledes og mere positivt resultat end i de tidligere analyser. Det gælder især, men ikke kun, for de seneste årgange. Forskellen må ligge i, at kontrolgruppen ikke svarer helt til kursisterne, og at man i den tidligere analyse ikke havde fulgt udviklingen i karakterer over tid for kontrolgruppen.

Der er altså en blanding af negative og positive resultater. Hvordan det kan være, kan man få en dybere forståelse af, når man studerer de interviews, som nogle forskere har lavet med fem kursister, der i tiden mellem 8. og 9. klasse deltog på en af de første årgange på Drengeakademiet:
De fem drenge forbandt alle folkeskolen med noget negativt, hvor de oplevede, at lærerne var ligeglade med dem, hvor de følte sig anderledes, og hvor en del af dem blev mobbet. Da drengene efter sommerferien startede i 9. klasse i folkeskolen, kom de hurtigt tilbage i samme situation som før. Lærerne behandlede dem lige som før. En dreng fortæller f.eks., at læreren stadig havde fokus på det, han ikke kunne finde ud af; hans svage punkter blev fremhævet, han mistede troen på egne faglige evner, og det gjorde det umuligt for ham at få en ny position i klassens sociale fællesskab. 

Generelt gik drengenes forbedrede faglige niveau i dansk og matematik hurtigt tabt igen.

Imidlertid gik det disse drenge godt bagefter. Erfaringen fra ugerne på Drengeakademiet havde vist dem, at det kunne være positivt at få undervisning, og at de kunne lære, hvad de skulle. Tilbage i folkeskolen fandt de ud af, at det var deres skoleklasse, der var uegnet for dem. Miljøet og undervisningen i klassen var til skade for dem – de mistede motivationen, og holdt hurtigt op med at gøre sig umage. 

En af drengene skiftede straks skole og fik herefter bedre resultater, og en anden tog straks på efterskole. De øvrige kom også på efterskole, hvor de klarede sig fint, og gik videre til en meningsfuld videre uddannelse. Drengeakademiet havde altså fået dem til at indse, hvor dårlig skolen var for dem.

Lignende erfaringer kendes også fra et andet tilbud om intensive kurser for drenge, nemlig de sommer-camps, som er oprettet i Varde Kommune efter omtrent samme mønster som Drengeakademiet. Det er dels 1-uges drengecamps for drenge i sommerferien mellem 5. og 6. klasse, og dels 2-ugers ungecamps for elever i 7., 8. og 9. klasse.
Drengene får meget intensiv undervisning i dansk og regning, og de gennemgår nogle prøver både lige før og lige efter kurset. Allerede efter den første lejr for 5. klasse drenge konstaterede man stærkt forbedrede prøveresultater. Derudover flyttede drengene sig markant i selvevalueringer, hvor der blandt andet måles på motivation.
For at drengene skal have fuldt udbytte af campen, anser man det for vigtigt, at deres forældre er engagerede i projektet. Derfor har man også forældrene på kursus, både før campen, under campen, og efter campen.

Det sociale fællesskab på både Drenge- og UngeCampen opleves af drengene som det bedste ved campen, også fordi der gøres meget ud af, at der bliver etableret et godt sammenhold gennem mange samarbejdsøvelser.

Forældrene har alle udvist stor tilfredshed med Drenge-/ UngeCampen. De fleste forældre oplever, at deres eget udgangspunkt til deres søns manglende motivation for læring og skole har ændret sig til en mere anerkendende tilgang.
Forældrene oplever det derimod som frustrerende, at der ikke blev fulgt op på DrengeCampen i deres søns skole efter sommerferien. En forælder siger, at da deres søn startede igen i skole, så gik det bare ned ad bakke. Det blev faktisk værre end det var før med koncentrationen og troen på sig selv: 

”Det var tydeligt at mærke, at han kom tilbage til den samme ramme, det samme miljø og den samme måde at blive mødt på af børn og voksne, og det gav en kæmpe nedtur.”

Altså samme erfaring som for mange af drengene på Drengeakademiet.

Hvad erfaringen med disse intensive sommerkurser viser os, er at de drenge, der var meget dårlige til dansk og regning, godt kunne lære, hvad de skulle. Problemet for disse drenge var ikke, at de var for dumme, men at skoleundervisningen var forkert for dem. For en del af dem havde det direkte skadelig virkning at være i deres skoleklasse. Skolen fratog dem motivationen for at lære noget.

Det samme problem kendes også fra andre dele af skolesystemet, herunder gymnasiet. I gymnasiet er de fleste piger stærkt motiverede for at lære noget, og især for at gøre godt indtryk på læreren. Den attitude opfattes af mange af drengene som en feminin attitude, som de derfor forsøger at undgå. Mange gymnasiedrenge vil med vilje ikke gøre sig umage, og nogle ser det endda som vigtigt, at de ikke gør godt indtryk på læreren. Disse drenge er intelligente nok og kan ofte godt deres stof; men de forsøger at undgå at vise, at de har gjort sig umage med at lære stoffet. Disse drenge skyder så at sige sig selv i foden, og får dårligere studentereksamens-karakterer, end de kunne. De er ikke motiverede, og der er noget, der fratager dem motivationen.

Hvad dette ”noget” så er, kan man spekulere over. Det hænger formentlig sammen med, at skolen af disse drenge opfattes som et feminiseret miljø, og dermed som et sted, hvor de ikke har lyst til at passe ind.

Når mange drenge både i de lidt lavere klasser, og de højere klasser, fagligt set halter bagefter pigerne, så er det ikke fordi de er for dumme, og heller ikke i sig selv, fordi de er for dovne. Men det hænger sammen med, at skolen for dem ikke er et miljø, hvor de passer ind.

Den forskel, der er mellem hvordan drenge og piger klarer sig i skolen, bliver i disse år større og større. Drengene bliver til en nedvurderet restgruppe. Man kan sige, at for de mange drenge, der har disse problemer, er situationen den, at drengene ikke kan lide skolen, og skolen ikke kan lide drengene.

Det er på høje tid, at alle involverede parter tager disse problemer alvorligt.


Erfaringerne med Drengeakademiet, med drenge-camps i Varde Kommune, og andre tiltag der særligt hjælper drenge, vil indgå i en kommende bog om kønsforskelle, især i relation til skolen, som p.t. er ved at blive skrevet af Kåre Fog, forfatter til denne artikel.
Så snart bogen udkommer, får du det selvfølgelig at vide her på siden!