Hvem betaler det feministiske Danmark?
Manderådet offentliggør i hermed analysen “Hvor pengene flyder – Skatteyderfinansiering af feministisk-alignede organisationer i Danmark”.
Analysen undersøger, hvordan offentlige midler strømmer til organisationer, institutioner og offentlige roller, der arbejder inden for eller i tæt tilknytning til den feministiske ramme i Danmark.
Det er et område, som sjældent bliver behandlet samlet.
Debatten om køn, ligestilling, vold, familieret og mænds vilkår føres ofte på enkeltsager, værdier og politiske markeringer. Men bag debatten findes også en institutionel virkelighed: organisationer, bevillinger, offentlige stillinger, programmer, projekter og faste økonomiske strukturer.
Den virkelighed fortjener at blive belyst.
Et bidrag til en mere faktuel debat
Manderådet udgiver analysen som et bidrag til en mere åben og dokumenteret offentlig debat om kønspolitik i Danmark.
Formålet er ikke at lukke diskussionen, men at åbne den på et mere oplyst grundlag.
Når store dele af kønsdebatten handler om magt, strukturer, institutioner og samfundsmæssig ubalance, er det også relevant at spørge, hvordan pengene flyder, hvilke aktører der modtager offentlig finansiering, og hvilke rammer der præger arbejdet.
Analysen forsøger at gøre denne del af virkeligheden mere synlig.
Manderådets rolle
Manderådet arbejder for, at mænds og drenges vilkår bliver taget alvorligt i den offentlige debat.
Det gælder blandt andet familieret, forældrefremmedgørelse, drenge i skolen, samtykkelovgivning, mænds retssikkerhed og den bredere kønspolitiske udvikling.
Fælles for disse områder er, at debatten ofte er præget af stærke institutionelle fortællinger. Derfor er der behov for analyser, der undersøger, hvordan systemer, organisationer og økonomiske strukturer faktisk hænger sammen.
Denne analyse er et bidrag til det arbejde.
En analyse til videre debat
Analysen er udarbejdet som en redaktionel pengestrømsrapport og bygger på offentligt tilgængelige kilder, herunder årsregnskaber, finanslovsbevillinger og offentlig statistik.
Den fulde analyse bør læses i sin helhed, da både metode, afgrænsning, usikkerhed og kilder fremgår af dokumentet.
Manderådet deler analysen som et debat- og dokumentationsbidrag. Den kan bruges som grundlag for videre diskussion, kritisk efterprøvelse og offentlig debat om, hvordan kønspolitiske rammer finansieres og institutionaliseres i Danmark.
