Da Sofie Linde gik på scenen ved Zulu Comedy Galla i 2020, fik det konsekvenser. #Metoo ændrede vores samfund på et øjeblik, særligt for mænd.
Men talte hun overhovedet sandt?

»…jeg kan ikke genkende det, hun beskriver. Det giver overhovedet ingen mening for mig, for der er ikke forskel på mandlige og kvindelige værters løn i TV 2. Der er ikke noget at komme efter«, sådan sagde TV2s kanalchef, Lotte Lindegaard.
Hun havde tidligere forhandlet løn med Sofie Linde, som fremsatte alvorlige diskriminationsanklager i sin tale.

Kanalchefen fulgte op:

»Jeg har aldrig nævnt noget om kvindelige værters lønniveau ved en lønforhandling. Det ville jeg aldrig sige, det giver overhovedet ingen mening, for der ER ikke to løngrupper«

»Jeg har nogle meget klare værdier som kvindelig leder, og en af dem er, at jeg ikke gør forskel baseret på køn. Og jeg ved, at hende, der har forhandlet med Sofie Linde sidst, står på de samme værdier«, sagde hun.

Anledningen for en så kontant afvisning var, at Linde i sin tale ved Zulu Comedy Galla 2020 anklagede TV2 for nétop kønsdiskrimination i lønforhandlingerne. En TV2-chef i forhandlingerne have angiveligt afvist Sofie Lindes krav med en udtalelse om, at hun så ville blive “den bedst betalte kvinde”.

»Men er det ikke vildt, at hun siger de her ting, hvis det er faktuelt forkert?«, spurgte Kerstin Bruun-Hansen for Journalisten i et interview med Lotte Lindegaard.

»Jo, men det må du tale med Sofie om«, var Lotte Lindegaard svar.

Sofie Linde påstod også at have lagt ører til denne nærmest utrolige kommentar ved en tidligere lønforhandling:

»Prøv at høre her, lille ven, du må forstå, at du er jo en usikker arbejdskraft. Altså, dig kan man jo ikke regne med, du kan jo lige pludselig blive gravid, det kan din mandlige medvært ikke«.

Løndiskrimination generelt?

Sofie Lindes tale handlede generelt mere om løn end krænkelser den efterårsdag:

»Altså, det jeg prøver at sige, det er, vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt. Det er bare ikke rigtigt«

Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder. Alene biologisk set er forskellene tydelige for det blotte øje – men i Danmark har vi ligeløn. Er der forskel, er forskellen beroende på individuelle valg; ikke diskrimination. Det blev slået helt fast i Finansministeriets Ulighedsrapport i december 2020.

»Det er uhyrligt, hvad hun har været udsat for«, udtalte Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, efterfølgende til Journalisten.

Men i kølvandet på historien må det mere relevante spørgsmål – fra et journalistisk perspektiv – selvfølgelig være hvorvidt den overhovedet var sand.

Alderen trykker

Kvinders og mænds løn er ikke de eneste tal, Sofie Linde var udfordret på déngang i 2020.

Hendes fortælling om sin start ved Danmarks Radio som 18-årig lider nemlig under et markant problem – hun begyndte ikke at arbejde ved DR før hun var 19 år. Dén fejl indrømmer hun nu blankt, men først efter at journalister har gravet i hendes historie.

Udover at møde afvisning omkring sin anklage vedrørende lønforhandlingen – og udfordringen med faktatjek omkring mænds og kvinders løn – erkender hun altså at have fremlagt en urigtighed omkring sin alder dén dag i oktober 2020.

Men den mest afgørende del af hendes tale, var den sidste.

Dén, som fik så afgørende betydning for Danmark i både kultur, politik, på uddannelsesstederne, i forskning og i erhvervslivet. Dén, som Kvinfo fik næsten fordoblet sin statsstøtte af; som tvang Radikale Venstre i knæ; som blev startskuddet på en de facto-inkvisition mod magtfulde mænd; og som ultimativt endte med at koste Liam Scarlett fra Det Kongelige Teater livet.

Den sidste del, for hvilken Sofie Linde siden vandt hæder, ære, priser, penge og endda fået sin kjole udstillet på museum.

Fra løn til krænkelser

»Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig«

Sådan begyndte Sofie Linde den sidste del af sin tale. Det var dén, der sparkede #Metoo-bevægelsen i gang. Ordene skulle være faldet ved en julefrokost, og fra en »stor tv-kanon«.

Historien fik massiv mediedækning, og startede en storm, som har kastet mænd ud i en juridisk gråzone. Den har delt befolkningen for og imod, og nærmest skabt borgerkrig i kommentarsporene på sociale medier.

Hvorvidt dén historie er mere sand end resten af talen, bør man sætte spørgsmålstegn ved.
Ikke mindst fordi Sofie Lindes andre historier på dagen var ukorrekte, eller fordi hun fortsat nægter at opgive navnet på den angivelige krænker. Heller ikke bare fordi det angiveligt skulle være foregået for så mange år siden, og menneskets hukommelse kan være en lumsk størrelse.

Men også fordi netop sandhedsværdien af en sådan anklage er selve omdrejningspunktet for #metoo-kampagnen. Hvis Sofie Lindes udsagn var usandt, så beviser det endegyldigt legitimitetsproblemet i #metoo.

Det skriver Manderådets styrelsesmedlem, Torben Haugaard, om i dette indslag ved Avisen.dk.

Hvad nu hvis Sofie Linde smurte tykt på den dag i 2020?

Hvad nu hvis anklagen ikke var sand, eller den »store tv-kanon« slet ikke var nogen stor tv-kanon?
Der er jo himmelvid forskel på en koncernchef i Danmarks Radio, og så for eksempel en vært på Hammerslag.

Uanset viser erfaringerne fra USA, at #metoo er et tilbageslag for både mænd og kvinder. Så man må også spørge sig om Sofie Linde overhovedet har haft en idé om konsekvenserne af sin tale, og af kampagnen.

Når ét køn taber – taber begge