Mænds sociale slagside vendes på hovedet af nye analyser:
»En usynlig krise har ramt de vestlige lande: Mænd i deres bedste alder er blevet overflødige og forsvinder ud af arbejdsmarkedet«
Sådan starter Christian Foldagers artikel »Tabermændene i Vesten« ved Weekendavisen. Artiklen tager fat om det omfattende problem med mænds sociale slagside; selvmord, misbrug, dårligt helbred – og arbejdsløshed.
Foldager tager således fat i en ligestillingsdebat, der har været en elefant i rummet i mange år.
Bag artiklen ligger arbejde af Nicholas Eberstadt, samfundsforsker ved American Enterprise Institute. Han åbnede med sin bog Men Without Work: America’s Invisible Crisis op for en debat, som er særdeles påtrængende. Han bakkes op af Carol Graham, The Brookings Institution, som støtter ham i analysen omkring »mændenes identitetstab«.
Blandt de nye analyser af mænds sociale slagside fremstår også en påfaldende enighed; de to forskere kommer fra henholdsvis en konservativ og en centrum-venstreorienteret tænketank. Det er ellers normalt kime til store uenigheder i USA, men ikke på dette område.
De er slående enige:
Mænd er i alvorligt bekneb, det er på tværs af uddannelsesniveauer og hudfarver, og det er et massivt samfundsproblem.
Eksplosion i arbejdsløshed
Ifølge Eberstadt har mænd i både USA og resten af den vestlige verden »oplevet et kontinuerligt fald i beskæftigelse i mere end 50 år«. Det er sket med en »næsten retlinjet hastighed i hele perioden«.
Udviklingen flugter altså ikke med de økonomiske op- og nedture, for den er også fortsat gennem de økonomiske opsving. Det betyder, at der nu er et rekordhøjt antal mænd mellem 25 og 54 år, som hverken er i arbejde eller er arbejdssøgende.
Fra 1965 til 2015 faldt beskæftigelsen blandt mænd mellem 25 og 54 år fra 94 procent til 84 procent.
I aldersgruppen 20 til 65 er antallet det højeste siden Den Store Depression i 1930’erne.
For ugifte, amerikanske mænd i alderen 25 til 54 år uden uddannelse er tallet helt nede på 55 procent. Omvendt er beskæftigelsen for samme gruppe af uuddannede, men gifte mænd kun faldet til lidt under 80 procent.
Tabet af kernefamiliestrukturen er et tab af identitet
Kernefamiliens opbrud i den vestlige verden – og det stigende antal enlige – er altså den afgørende faktor i mændenes krise, ifølge både Eberstadt og Graham. Ugifte og barnløse mænd går ofte i hundene.
Dérfor falder de over tid helt ud af arbejdsmarkedet – uanset uddannelsesniveau.
Der er altså tale om, at mænds identitet i stor grad hænger sammen med familielivet, og at de oftere falder til samfundets bund uden:
»Hvis det var et spørgsmål om manglende efterspørgsel på deres arbejdskraft, ville andelen af mænd uden for arbejdsmarkedet følge de økonomiske konjunkturer, men faldet i beskæftigelse har jo netop været konstant gennem årtier. Og det skyldes, at de her mænd er faldet helt ud af arbejdsmarkedet.«, siger samfundsforskeren.
»Problemet er ikke, at disse mænd mangler noget at leve af, men at de mangler noget at leve for«, slår han fast.
Mænds sociale slagside
Både Graham og Eberstadt mener, at mændenes krise er den direkte årsag til den epidemi af fortvivlelse, der har ramt USA. Tusindvis af amerikanere dør hvert år af alkohol, stoffer og selvmord – og tallet er kraftigt stigende.
Både Graham og Eberstadt fastholder, at mændenes krise er den direkte årsag til den epidemi af fortvivlelse, der har ramt USA. Tusindvis af amerikanere dør hvert år af alkohol, stoffer og selvmord – og tallet er kraftigt stigende.
Fra de tidlige 00ere er tallet vokset fra omkring 70.000 til over 150.000 om året.
Det er primært hvide, midaldrende mænd med lav eller ingen uddannelse, som begår selvmord – men også lavtuddannede kvinder har oplevet stigende dødelighed som følge af fortvivlelse.
Det er en tendens, som menes at ligge bag resultaterne fra et banebrydende studie af Anne Case og Angus Deaton fra Princeton University – levealderen for amerikanere uden universitetsuddannelse er for første gang faldende.
De udgør to tredjedele af befolkningen.
»Små ting kan gøres med politik, men de kan ikke ændre historiens udvikling. Vi må afvente en vending, der revitaliserer familien. Det vil ske spontant og nedefra. I USA kalder vi det for en Great Awakening – en stor vækkelse. Ingen ved dog, hvornår – eller om – den kommer«, siger Eberstadt.
“White Privilege” og “Male Privilege” skudt til hjørne
Udviklingen rammer særligt hvide mænd, ifølge Graham:
»Hvide mænd mangler en anden identitet end den traditionelle, hvide fortælling om et stabilt familie- og arbejdsliv. Derfor har de haft svært ved at håndtere de store samfundsændringer de seneste årtier. De flytter ikke til områder med flere muligheder, når fabrikkerne lukker, og kvinderne flygter. I stedet sidder de fast i døde udkantsområder«, siger hun.
Udover det essentielle opbrud af kernefamiliestrukturen har netop denne gruppe været særligt ramt af hvad hun kalder »den perfekte storm«:
»De her mænd lider både under udflytningen af industriarbejdspladser og øget konkurrence om de tilbageværende fysiske jobs i USA fra indvandrere, der accepterer lavere løn og dårligere vilkår. Den kombination har mange af dem ikke kunnet klare«
Læg dertil en samfundsstrømning, som insisterer på, at de er »priviligerede«.
Eberstadt og Graham vil da heller ikke afvise den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers’ prognose, der forudser, at hele én ud af tre mænd i alderen 25 til 54 år vil være uden arbejde i 2050.
»For det er jo entydigt gået i den retning indtil nu«, konstaterer Graham.
Behov for familiepolitik
Eberstadts øjenåbnende bog udkom få måneder inden Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i 2016. Flere har derfor spurgt, om udviklingen kan være en af kerneårsagerne bag den. At man har overset en stor og voksende gruppe af borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet og familierne.
Uanset står det klart, at flere og flere bliver ensomme i kølvandet på kernefamiliens opbrud, og at der er behov for politisk familiepolitik på nye præmisser. Det er i så fald fundamentalt anderledes værktøjer end hidtil, der skal tages i brug.
Hos netmediet Kontrast har man løftet spørgsmålet om hvorvidt dét kunne blive en mærkesag for det borgerlige Danmark. Undersøgelser viser, at meget store dele af befolkningen stiller sig imod øremærket barsel, så rød blok står også overfor en brat erkendelse på området.
Hos Manderådet taler for vi for et demokrati i balance mellem kønnene, og med plads til alle.
Både for mænd, kvinder, drenge og piger, og familielivet.
Der er behov for, at vi genfinder hinanden.
Du kan støtte Manderådets arbejde for samfundet ved at melde dig ind.
Det koster kun kr. 200,- om året, og gør en forskel.
Hvis du er ensom eller i bekneb, kan du kontakte Manderådets støttelinje Kammerathjælpen.
Vi støtter drenge og mænd i bekneb, uanset om du bliver mobbet i skolen, står i en hård skilsmisse, eller slider i livet generelt. Vi hjælper dig.
Hvis du er selvmordstruet, skal du straks ringe til Livslinjen på telefon 70 201 201.
Hvis et køn taber – taber begge