
MeToo, Samtykkeloven og Lov om psykisk vold
Når en person offentligt fremsætter anklager om overgreb eller krænkelser mod en navngiven eller anonymiseret, men let genkendelig person, uden forinden at have anmeldt sagen til de rette myndigheder, herunder arbejdsgiver og politi, og uden at kunne føre bevis for påstanden, skal det have strafferetlige konsekvenser.
Konkrete mål:
- Der må på samfundsplan formuleres en fælles, objektiv definition af krænkelser og overgreb – og herunder etableres en bagatelgrænse. Den herskende subjektivitet, hvor det er den krænkede, der definerer krænkelsen, skal elimineres;
- Anmeldelse skal ske så tidligt som muligt efter det påståede overgreb eller krænkelse, og anmeldelsen skal efterforskes af politimyndigheden eller en anden uvildig instans;
- Der skal indføres en forældelsesfrist i sager om MeToo, samtykke og psykisk vold ligesom i andre strafferetlige sager;
- Uskyldsformodningen skal altid holdes i hævd, så vi ikke ‘ad bagvejen’ indfører omvendt bevisbyrde i straffesager, hvilket Manderådet og andre ser tendenser til i Samtykkeloven (jf. Juraprofessor Lasse Lund Madsen, som under en høring i Folketinget 15. maj 2024 problematiserede den såkaldte ‘afklaringspligt’, efter hvilken “det påhviler den tiltalte at sandsynliggøre, at der er givet samtykke”);
- Uberettigede eller falske anklager om krænkelser, overgreb, vold, voldtægt, psykisk vold eller incest skal have strafferetlige konsekvenser;
- Falsk anklage for overgreb af enhver art skal have samme strafferamme som det påståede overgreb;
- Antallet af falske anklager under samtykkeloven bør blotlægges;
- Samtykkeloven bør revideres: Brud på Samtykkeloven bør fx flyttes helt ud af voldtægtsbestemmelsen, da der hverken er tale om trusler, tvang eller vold, og have sin egen selvstændige paragraf med en lavere strafferamme.
METOO
Mere information om Manderådets arbejde med MeToo
SAMTYKKE
Mere information om Manderådets arbejde med Samtykkeloven
PSYKISK VOLD
Mere information om Manderådets arbejde med psykisk vold