MeToo, Samtykkeloven og Lov om psykisk vold
Når en person offentligt fremsætter anklager om overgreb eller krænkelser mod en navngiven eller anonymiseret, men let genkendelig person, uden forinden at have anmeldt sagen til de rette myndigheder, herunder arbejdsgiver og politi, og uden at kunne føre bevis for påstanden, skal det have strafferetlige konsekvenser.
Falske anklager om MeToo fører til uretmæssige fyringer, social deroute, depression og selvmord.
Konkrete mål:
- Der må på samfundsplan formuleres en fælles, objektiv definition af krænkelser og overgreb – og herunder etableres en bagatelgrænse. Den herskende subjektivitet, hvor det er den krænkede, der definerer krænkelsen, skal elimineres;
- Anmeldelse skal ske så tidligt som muligt efter det påståede overgreb eller krænkelse, og anmeldelsen skal efterforskes af politimyndigheden eller en anden uvildig instans;
- Der skal indføres en forældelsesfrist i sager om MeToo, samtykke og psykisk vold ligesom i andre strafferetlige sager;
- Uskyldsformodningen skal altid holdes i hævd, så vi ikke ‘ad bagvejen’ indfører omvendt bevisbyrde i straffesager, hvilket Manderådet og andre ser tendenser til i Samtykkeloven (jf. Juraprofessor Lasse Lund Madsen, som under en høring i Folketinget 15. maj 2024 problematiserede den såkaldte ‘afklaringspligt’, efter hvilken “det påhviler den tiltalte at sandsynliggøre, at der er givet samtykke”);
- Uberettigede eller falske anklager om krænkelser, overgreb, vold, voldtægt, psykisk vold eller incest skal have strafferetlige konsekvenser;
- Falsk anklage for overgreb af enhver art skal have samme strafferamme som det påståede overgreb;
- Antallet af falske anklager under samtykkeloven bør blotlægges;
- Samtykkeloven bør revideres: Brud på Samtykkeloven bør fx flyttes helt ud af voldtægtsbestemmelsen, da der hverken er tale om trusler, tvang eller vold, og have sin egen selvstændige paragraf med en lavere strafferamme.
METOO
Mere information om Manderådets arbejde med MeToo
SAMTYKKE
Mere information om Manderådets arbejde med Samtykkeloven
PSYKISK VOLD
Mere information om Manderådets arbejde med psykisk vold
Vidste du at der er en lov der er lavet mod mænd?
- Samtykkeloven er på anmelders side
- Du kan godt blive dømt for voldtægt, selv om du ikke har været sammen med pigen
- Voldtægtssager afgøres efter hvem der er mest troværdig
- Det er dig, der skal bevise, at du er uskyldig
- Du kan blive anmeldt for voldtægt op til 15 år efter l har været sammen
- Anmelder kan vinde 100.000 kr. i erstatning
Når en sag om seksuelt overgreb primært afgøres på baggrund af to modstridende vidneudsagn, risikerer vi at se flere tilfælde af uretfærdige domme. Det er afgørende, at vores retssystem bygger på sikre beviser og ikke blot på subjektive oplevelser.
Konsekvenserne er alvorlige:
- Uskyldige dømmes: Mænd og drenge risikerer at blive dømt for forbrydelser, de ikke har begået.
- Livslange konsekvenser: En dom for et seksuelt overgreb kan føre til tab af job, sociale relationer og et ødelagt rygte.
- Mistro til retssystemet: Når retssikkerheden undergraves, kan det føre til en generel mistro til retssystemet.
Manderådet arbejder for:
- En mere retfærdig lovgivning: Vi mener, at samtykkeloven skal reformeres, så den sikrer både ofres rettigheder og tiltaltes retssikkerhed.
- Højere beviskrav: I sager, hvor der udelukkende er tale om „ord mod ord‟, bør der indføres et højere beviskrav.
- Større fokus på objektive beviser: Der skal gøres en større indsats for at sikre, at der indsamles objektive beviser i sager om seksuelle overgreb.
- Bedre rådgivning for tiltalte: Tiltalte bør have adgang til bedre juridisk rådgivning og støtte under hele retssagen.
Samarbejde for en fælles sag
Manderådet samarbejder med Foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager om at skabe opmærksomhed på denne vigtige problemstilling. Sammen arbejder vi for at sikre, at alle, uanset køn, får en fair rettergang.
Besøg https://www.ordmodord.dk/ for at læse mere om vores fælles arbejde og for at støtte vores sag.