Kan et demokrati holde til Metoo?

Møgsagerne hober sig stadig op i Radikale Venstre, som har været en af de varmeste fortalere for Metoo blandt partierne.
Først partiformand Morten Østergaards afgang, siden afskrivningen af Martin Lidegaard som arvtager på grund af et løst rygte, og absolut ikke mindst afsløringen af partiformand Sofie Carsten-Nielsens kendskab til sagerne inden.

Med Kristian Hegaards exit tegner sig et endnu klarere billede af et demokratisk problem – 2.000 personlige stemmer på Hegaard er nu ikke længere demokratisk repræsenteret, og dertil kommer eventuelle stemmer på partiet, som måtte være tilkommet på grund af Hegaards indsats.

Radikale Venstres kaotiske tilstand viser med al ønskelig tydelighed, at den inkvisitoriske tilgang til Metoo er kontraproduktiv, og at man i al sandsynlighed både rammer forkert og sanktionerer disproportionelt.

Den arbitrære og ultimative tilgang til moralske spørgsmål i forbindelse med Metoo virker således selvudslettende.

Hvor ligger fejlen?


Hos Dansk Kvindesamfund mener man, at fejlen ligger hos Radikale Venstre og Hegaard, ikke Metoo:

”Så går vi ind i noget, hvor #metoo er en form for skurk. Men det her er ikke #metoo’s skyld. De, der har ansvaret for det her, er Det Radikale Venstre og Kristian Hegaard selv. #metoo er ikke gået for langt” udtaler næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund Signe Gissel til Berlingske [1].

Det er dog selve optagelsen af Metoo og en tilsyneladende ekstremt lav barre for hvad de tolker som en krænkelse, der er Radikale Venstres brøde – partiet har tilsyneladende ukritisk optaget Metoo-bevægelsens præmisser.

Manderådet har ved mange lejligheder udtalt kritik af Metoo-bevægelsens præmisser; i forhold til de anklagede er den ”ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarlig” ifølge juraprofessor og professor emerita ved Københavns Universitet, Eva Smith [2]. Og hun står absolut ikke alene blandt juridiske eksperter.

I forskellige Metoo-sager fremhæves især den manglende forældelsesfrist, og brug af inkvisitoriske principper hvor undersøgeren også sanktionerer den anklagede, behandling af dybt kriminelle forhold udenfor retssystemet og i al offentlighed, og manglende proportioner.

Om sidstnævnte sagde kønsforsker Karen Sjørup i januar til JyskeVestkysten:

”Det er blevet ”de lange knives nat”. Der er ikke proportioner i reaktionerne, og der er foregået ting, der er helt forkerte. Tendensen går i øjeblikket vildt for sig, og der er god grund til at mane til besindighed i forhold til alle de skader, man får gjort på folk og mellem kønnene.”

Nétop disse to punkter har vist sig som særligt relevante kerneproblemer, og dét er der vist til tydelige eksempler på. For eksempel personhetzen mod den uskyldige teaterchef fra Sverige, Benny Fredriksson, som efter Aftonbladets viderebringen af anklager mod ham, mistede sin karriere og begik selvmord.
Det svenske pressenævn udtalte siden voldsom kritik af Aftonbladet for sin håndtering.
Sjørup har også en stærk pointe i forhold til den skade, Metoo gør på forholdet mellem kønnene.

Er det overhovedet positivt for kvinder på arbejdsmarkedet?


Allerede længe inden Linde trådte på scenen ved Zulu Comedy Galla og kickstartede Metoo i Danmark, forelå der omfattende evidens omkring konsekvenserne af Metoo i udlandet:

Én undersøgelse fra USA publiceret ved Harvard Business Review viste, at der i kølvandet på Metoo var sket en massiv forøgelse i modstand mod at hyre i særdeleshed attraktive kvinder, øget frygt for at kvinder vil blive bebrejdet for problemerne, øget ekskludering af kvinder fra sociale interaktioner og øget modstand mod at have møder under fire øjne mellem kønnene, og øget frygt for falske anklager [3].

Metoo-bevægelsen har således vist sig at være et negativ for både fællesskabet, demokratiet, mænds retssikkerhed og kvinders karrierer.

Intet af dette kan have været meningen med Metoo i det oprindelige udgangspunkt.
Men det er ikke desto mindre de utilsigtede konsekvenser.

Dérfor bør Metoo og dens affødte fjendtlighed mellem kønnene standses.

Når ét køn taber – taber begge.

[1]
https://www.berlingske.dk/samfund/hegaards-exit-fra-folketinget-vaekker-overraskelse-og-aergrelse-det-viser
[2]
https://jv.dk/artikel/eksperter-sanktionerne-i-metoo-sager-er-kommet-ud-af-proportioner
[3]
https://hbr.org/2019/09/the-metoo-backlash