Et forslag om ret til hjælp for partnervoldsramte mænd blev for nylig nedstemt i Folketinget. Siden har Manderådet sat alle sejl ind for at få vendt skuden – og der lader til at være nye vinde på området, uden regeringen.
Et overset problem
Det estimeres, at 19.000 danske mænd hvert år udsættes for fysisk partnervold, og ifølge VIVE er omfanget dobbelt så stort når det kommer til psykisk vold – dét rammer mænd endnu hårdere end fysisk vold.
Alligevel blev et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti om at give mandlige ofre ret til hjælp for nylig nedstemt. Imod stemte bl.a. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Nye Borgerliges social- og familieordfører Mette Thiesen har givet interview til Manderådet, og udtaler:
»Det er tilsyneladende ikke acceptabelt fra Folketingets side, at man ønsker at ligestille mænd med kvinder, hvis de bliver udsat for vold. Det synes jeg er godt nok trist, men jeg synes også det er forargeligt, når vi står i 2021 og venstrefløjen har så ekstremt travlt med at tale om ligestilling når det gavner kvinder, men ikke når det gavner mænd. Det synes jeg er ekstremt hyklerisk«
Nye politiske vinde
Dog har SF og Enhedslisten stillet et nyt beslutningsforslag, og der er kommet ny forskning på området fra foreningen Lev Uden Vold.
I et interview med Information kalder Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, regeringen for »fodslæbende« på området. Hun afviser socialminister Astrid Krags forklaring om yderligere forskning, før man kan hjælpe mandlige partnervoldsofre. Hun anklager regeringen for at »trække tiden ud«:
»Vold diskriminerer ikke mellem køn, den rammer lige hårdt. Og jeg er godt klar over, volden mod kvinder er langt værre, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal give de samme rettigheder til voldsudsatte mænd«
Hos Nye Borgerlige er meldingen fra Mette Thiesen hævet over enhver konkurrence om, hvem der er det største offer:
»Det er rimelig klart for os, at vold er vold uanset hvem det begås imod og det var også derfor vi stillede forslag om at kønsneutralisere servicelovens paragraf 109. Det giver altså ikke nogen mening, at man i dagens Danmark har en paragraf, som udelukkende henviser til kvinder, der bliver udsat for vold«
Også hos de feministiske partier Radikale Venstre og SF er der endelig kommet lyd i piben. Radikale Venstres ligestillingsordfører Samira Nawa siger:
»Uanset om man er mand, kvinde eller noget derimellem, skal man jo have de samme rettigheder og muligheder, og så skal man være sikret lovgivningsmæssigt, hvis man er udsat for vold«
Hun fastholder partnervold som et kønnet problem, men uddyber dog:
»Men det betyder ikke, at der ikke også er mænd og andre, der bliver udsat for vold, og dem skal vi jo ikke lade i stikken. Så får vi jo heller ikke anerkendt, at vi faktisk er kommet nogle skridt videre her i 2021 og opererer med andre kønsopfattelser«
Kritik af Socialministeren
Hos SF er retsordfører Karina Lorentzen enig med Nye Borgerlige og Venstre i kritikken af socialminister Astrid Krags linje:
»Vi har jo allerede en del viden blandt andet via mandecentrene, som huser en del af de her mænd, og der er ingen tvivl om, at der er behov for et lignende tilbud i forhold til den her gruppe af mænd, hvor man selvfølgelig også har adgang til den gode hjælp, der skal til for at komme ovenpå igen«
»Så det virker en lille smule spøjst, at man ikke anerkender, at andre end kvinder selvfølgelig også kan være voldsudsatte«
Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, tilslutter sig kritikken:
»Vold skal tages alvorligt, uanset hvem det går ud over, og der må man bare sige, at regeringen jo virkelig ikke accepterer, at der også er behov for en indsats over for mænd i forhold til den her problemstilling«
Hos Konservative melder ligestillingsordfører Birgitte Bergman om, at man er klar til at se på problemerne, imens Venstres Fatma Øktem understreger behovet:
»Vi ved fra mandecentrene, at der er rigtig mange henvendelser, og at man har svært ved at nå dem, og så tør jeg næsten ikke tænke på skyggetallene. Så vi ser hellere, at vi kommer i gang med at se på, hvad der overhovedet er muligt på det her område«
Tabuisering står i vejen
I interview med Manderådet uddyber Mette Thiesen Nye Borgerliges holdning til området:
»Der er rigtigt mange mænd, det kan vi se klart og tydeligt. Det er 19.000 årligt og 38.000 kvinder. Vi kan se, at der også begås rigtigt meget vold mod mænd«
»Det er derfor, vi stillede forslag om at kønsneutralisere paragraf 109. Det mener vi fortsat, at vi skal, og så er der også rigtigt mange ting i det familieretslige system, som bestemt kan gøres langt bedre end det er i dag«
Hun peger på både lovgivning og tabuisering af partnervold mod mænd som en stor del af problemet:
»Jeg tror, rent historisk set, at der har været et rigtigt stort tabu omkring mænd, der bliver udsat for vold. Vold og det at være i et voldeligt forhold er generelt, desværre, tabubelagt, men jeg tror det er endnu værre for mænd, fordi manden er kvinden fysisk overlegen. Det vil de fleste mænd være«, siger hun.
Thiesen peger særligt på trusler mod fædre om at få taget sine børn fra sig:
»Man indtænker ikke al den psykiske vold, som også går igen mod fædre i rigtigt mange af de sager i det familieretslige, som jeg har beskæftiget mig med. Simpelthen hvor kvinden truer med at tage børnene fra ham, hvis han ikke makker ret. Jeg tror ikke, at der er nogle af os, der har børn, der kan forestille os noget værre end at miste vores børn«, udtaler hun og uddyber:
»Jeg plejer at sige, at jeg hellere vil have amputeret begge mine ben uden bedøvelse, end jeg vil miste mine børn. Sådan tror jeg, langt de fleste forældre har det«
»Det er en stor opgave, som jeg gerne påtager mig at kæmpe igennem, for der er virkelig en udfordring, for eksempel på det familieretslige område og indenfor det her område med partnervold, hvor der er nogle åbenlyse huller, der skal ses på og laves om«, slår hun fast.
Pilen peger på feminismen
Ph.d. i psykologi Sarah Bøgelund Dokkedahl peger på en tradition for ensidighed i forhold til partnervoldsproblemet:
»Det var kvindebevægelsen, der i løbet af 70’erne satte fokus på vold mod kvinder som et samfundsproblem og et eksempel på kvinders manglende ligestilling. Af den grund har samfundsdebatten primært handlet om vold mod kvinder. Det betyder, at partnervold mod mænd altid har stået i skyggen af vold mod kvinder, og at mange har haft behov for at påpege, at vold mod kvinder er mere alvorlig og forekommer oftere, når snakken er faldet på partnervold mod mænd«
Hos Dansk Kvindesamfund skrev forkvinde Lisa Holmfjord på Kvindernes Internationale Kampdag 2017 i Politiken:
»Drop nu snakken om at kvinder tæsker deres mænd. Partnervold går stort set altid ud over kvinderne«, og fastholdt – altså forkert – at mænd er voldsudøveren i 9 ud af 10 tilfælde.
Ligeledes blev Dansk Kvindesamfund kraftigt kritiseret for at bagatellisere partnervold mod mænd i forbindelse med en kampagnevideo i 2020.
Mette Thiesen nægter da heller ikke, at ensidighed i indsatsen har stået i vejen for hjælpen til partnervoldsramte mænd. Hun siger:
»Der har jo også været hele den her ligestillingsbølge, hvor det kun handler om, at kvinder skal ligestilles med mænd. De områder, hvor mændene ikke er ligestillede med kvinder, har været glemt«
Hjælp på vej til mænd
Med nyt forskningsmæssigt fokus og kritik af regeringens linje på tværs af Folketingssalen, er der således håb om hjælp til partnervoldsramte mænd.
Det er vi hos Manderådet fortrøstningsfulde over, og tilskriver os fuldt, at behovet er der. Dette er en sag, vi har arbejdet benhårdt for at få fokus på og politisk bevågenhed omkring – indtil der kommer ny lovgivning på området står vores støttelinje Kammerathjælpen åben for mænd og drenge i bekneb.
Du behøver ikke være medlem hos os for at række ud, og vi hjælper dig.
Hvis du ønsker at støtte os i vores arbejde, kan du melde dig ind i Manderådet eller give en donation efter eget valg på MobilePay 775050. Al hjælp virker, og der er stadig mange mænd og drenge i samfundet, som har brug for støtte.
Når et køn taber – taber begge