Mandegrupper

Gennem Manderådet får du adgang til Mandegrupper, hvor du kan mødes med ligesindede og udvikle dig som menneske.

Uanset hvor du er i livet, har du noget, du kan arbejde videre med. Eller endelig komme i gang med. Eller går du rundt med nogle tanker og oplevelser, som du ikke ved, hvor du skal gå hen med?

Alle har traumer, udviklingspotentialer, udfordringer eller blinde vinkler. I en Mandegruppe får du et hold af ligesindede. Dem samarbejder du med om at styrke dig selv, udvikle nye færdigheder eller lære nye mentale værktøjer at håndtere livet med.

Mandegruppearbejdet handler for nogle om at komme i kontakt med sin maskuline side, og for nogle om at komme i kontakt med sin feminine side. Andre har behov for at bearbejde traumer. Nogle har behov for at se og blive set, eller lære et nyt sprog at udtrykke sine følelser med.

Hverdagen kan være hård kost, og for mange er Mandegrupper et tiltrængt afbræk. Her kan du sænke skuldrene og mødes i øjenhøjde uden forventnings- eller præstationspres. Du vil være accepteret som du er, hvor du er, og blive budt velkommen i din gruppe.

Dérfra udvikler du dig, sammen med dine gruppekammerater.
Grupperne oprettes efter efterspørgsel, og sammensættes efter den enkeltes behov. Når du er sat sammen med en gruppe, er i en selvstændig flok, som mødes efter aftale og sammen med en af Manderådets coaches, som guider jer gennem jeres udvikling.

Du kan således forvente at lære nogle folk rigtig godt at kende. Det betyder ikke, at i kommer til at ses udenfor jeres Mandegruppe – men det kan også ske, at i ender med at blive nære venner.

Grupperne ledes af fagligt erfarne mænd, der har kvalifikationerne til at arbejde med de oplevelser, der måtte blive præsenteret.

Udfyld formularen nedenfor hvis du ønsker at deltage i en Mandegruppe. Skriv i tekstfeltet hvad du har brug for eller hvis du kan forestillle dig selv at bidrage.