Manderådet bidrager gennem hjælpelinjen Kammerathjælpen med støtte, coaching, terapi, fællesskab og omsorg for udsatte medborgere – vi gør noget ved mænds og drenges udfordringer i samfundet, og vi er der for dig når det brænder på.
Kammerathjælpen har været aktiv siden starten af 2021, og er allerede kommet godt i gang med arbejdet for drenge og mænd i bekneb.
Manderådet er en 100% frivillig organisation, som ikke modtager støtte, og derfor har opbygningen af Kammerathjælpen været en stor praktisk udfordring – men en vigtig opgave for Manderådet og for samfundet.
Inden længe opretter Manderådet tilknyttede Mandegrupper, hvor mænd og drenge med ar på sjælen eller for store udfordringer at bære alene, kan finde fællesskab og tryghed i hinanden.
Til dét formål, og for at udvikle Kammerathjælpen yderligere, er det nødvendigt at sikre midler til driften.
Derfor er det med stor glæde, at Manderådet nu har modtaget indsamlingstilladelse fra Indsamlingsnævnet, og påbegynder landsindsamling til støtte for drift af Kammerathjælpen.
Din hjælp er afgørende
For at kunne drive støttelinjen til mænd og drenge i bekneb, tæller hver en krone, og din hjælp er vigtig.
Du kan give din støtte til Kammerathjælpen og Manderådets arbejde for drenge og mænd i bekneb med Mobilepay 775050.
Du kan også blive medlem af Manderådet. Det koster kr. 400,- om året.
Når ét køn taber – taber begge.