Politik skal forbedre mænds vilkår og sundhed
Vi skal anerkende mænds arbejdsmæssige mere risikofyldte arbejde og dermed større indsats for hele vores samfund. Det gør vi ved at tackle de arbejdsmiljømæssige udfordringer der er. Og ved at fastholde eller udvide en høj indtjening i risikofyldte erhverv og ved at vores sundhedsvæsen bliver bedre til at tackle og behandle mænd.

Sidste år var 30 ud af de foreløbig 31 dødsulykker, som Arbejdstilsynet har registreret, den omkomne som en mand. Og dertil kommer alle de mænd som overlever men lever med et amputeret ben eller en voldsom rygskade og ser ind i et liv med nedsat arbejdsevne og livsvilkår. Der er stadig mange arbejdsulykker og det er selvom mange ulykker slet ikke anmeldes. Men ca.40.000 ulykker har der været registreret årligt. Men omkring 80.000 arbejdsulykker, er det retvisende tal. Gennem de seneste 20 år er der mange undersøgelser, som har vist, at cirka halvdelen af alle arbejdsulykker ikke bliver anmeldt. Det står værst til indenfor byggeri og transport, hvor der sker flest arbejdsulykker. Og det er mænd, mænd og mænd.

Et langt og godt liv til alle borgere – også arbejder- og middelklasse mænd
Når vi taler veluddannede og højtlønnede kvinder og mænd – har lever kvinderne kun ca. 2 år længere end mændene. Mens der er 8 års forskel når det gælder mænd og kvinder med korte eller ingen uddannelser og lav indkomst. Forskellen mellem de bedst stillede kvinder og de lavestlønnede mænd er op til 18 år. Generelt lever mænd i Danmark 4-5 år kortere end kvinder. De 25 pct. dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd – og forskellen øges. 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd parforhold. Mange ufaglærte og enlige mænd bor i områder, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder. Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt før de fylder 65 år – næsten dobbelt så mange som kvinder. De mangler også på arbejdsmarkedet.

Et sundhedsvæsen til alle borgere – også til mænd
Mænd – især kortuddannede – deltager langt mindre i rehabiliteringstilbud og støtte til mennesker med kroniske lidelser. Og mænd generelt går 25 pct. mindre til den praktiserende læge og dialogen er ikke altid effektiv hos lægen.
Sundhedsvæsnets tilbud til mænd må derfor udvikles og forbedres.
Kommunerne skal have systematiske og strategiske planer for forebyggelse og rehabilitering for mænd og for bedre kommunikation med især de kortuddannede mænd.

Vi arbejder for at regeringen og folketinget adresserer og anerkender mænds risikofyldte erhverv og nedbringer dødlighed og ulykker. Og at det gøres obligatorisk at sundhedspersonale undervises i den markante forskel der er i livsvilkår og sundhed. At regioner og kommuner tilvirker sygehustilbud og kommunale tilbud der nedbringer mænds overdødelighed af diabetes, kræft og hjerte-karsygdomme. Og lærer personalet at kommunikere og tilrettelægge tilbuddene så de passer til mange mænds arbejdstider – fx sene konsultationer.