Hvor kommer grænseoverskridende, chikanerende adfærd online fra?
En anonym adfærdsanalytiker sætter fokus på personlighedsstrukturer, som kan være medvirkende til toksisk adfærd i debatten.
Indlægget er udtryk for skribentens holdninger.

”Adfærd er spejlet, hvor alle viser sit billede”. Sådan sagde den berømte, tyske videnskabsmand og filosof Johann Wolfgang Von Goethe. Goethe var en central karakter og bidragsyder i oplysningstiden, og fortsatte med at være en stor tænker indtil sin død for 189 år siden, i 1832.
I debatten anno 2021 ser det ud til at være et mere relevant citat end nogensinde.
Ikke på grund af selve citatet, men på grund af de meritter, citatet indebærer, og som synes tabt og glemt i mange bevidste sind i dag.

Goethe sagde også: “uvidende mænd rejser spørgsmål, som vise mænd besvarede for tusind år siden”, som passer ind i konteksten af denne artikel. De måleenheder, som vi bedømmer os selv og andre ud fra, og de standarder, som vi holder os selv og andre til, ser ud til at have ændret sig markant de sidste par årtier.
Vi synes ikke længere at værdsætte autentisk, respektfuld samtale og veludførte argumenter baseret på fornuft, fakta og logik. Vi forstår ikke længere værdien af at repræsentere os selv i overensstemmelse med de moralske standarder og værdier, vi synes at tro at besidde selv – og som vi i en ekstraordinær grad holder andre op imod.

Case: Donald Trump

Uden tanke på Goldwater-reglen om behandleretik, var 27 psykiatere og fagfolk i 2017 medforfattere til en bog kaldet ‘The Dangerous Case of Donald Trump’. Bogen handlede om gruppens opfattelse af, at Donald Trump er farligt psykisk syg. Ingen af klinikerne havde nogensinde underholdt Donald Trump som klient eller under en klinisk, psykiatrisk vurdering og udredning. Bogen henviste til observeret adfærd, anekdoter og kommunikation i taler og i tweets af Donald Trump, ud fra den kliniske teori og psykopatologiske litteratur.

Klinikerne tilbød deres respektive meninger om Donald Trumps psykologiske sammensætning ud fra hans adfærd. Forfatterne pegede på narcissistisk personlighedsforstyrrelse og antisocial personlighed som forklaringsmodeller for hans adfærd og personlighed. Fra et perspektiv, hvor man forsøger at forstå andres adfærd, er det i nogen grad muligt at vurdere en andens karakter blot ved grundigt at observere dem.
Vores adfærd er som Goethe sagde – en afspejling af vores karakter belyst for andre at se.
En sandhed af kaliber for os alle, men endnu en sandhed som er glemt af mange.

Toksisk adfærd i debatten

Nogle dele af den offentlige debat kan være forvirrende og nedslående at være vidne til.

Det ser ud til, at mange mennesker oplever vanskeligheder med at håndtere følelsesmæssigt engagement, når de behandler aktuelle emner – især vedrørende moralske spørgsmål og ideologiske, politiske emner.
Hvor vi bør overveje indholdet af en idé eller et argument, ser vi i stedet tendens til at vurdere og adressere holdningsmodstanderes karakter. Og endda modsætte sig modstanderen ved hjælp af manipulation og fornærmende ytringer med ringeagt, til at devaluere karakter og autoritet. Dét afviser deres synspunkt – uden nogensinde at adressere værdien af indholdet i den besked, de kommunikerer.

Vi kan observere en tendens til at devaluere “andre” på grund af holdninger, og en loyalitetsbaseret diskrimination af dem – for eksempel med personlige angreb og aflysning (såkaldt «Cancellering») af enhver i opposition.
Der er her tale om en usund gruppedynamik, som ikke i udgangspunktet fører noget konstruktivt med sig.

Når man står over for logik, fakta og rationalitet, er reaktionen afvisning, hån og devaluering. I stedet burde reaktionen være et svar baseret på reflektion og respektfuld omtanke. Logiske fejlslutninger synes at være blevet en erstatning for klassisk argumentation, der tilsyneladende kompenserer for mangel på logiske argumenter til støtte af grundpåstanden.

Biologien som eksempel

Et nu berømt eksempel på denne afvisning af logik, fakta og fornuft er afvisningen af kønnenes biologiske indvirkning på mænd og kvinder med hensyn til livsvalg. Undersøgelser har vist, at kvindelige spædbørn synes at være interesserede i mennesker, mens mandlige spædbørn synes at være mere interesserede ting.

En anden omtvistet påstand er det såkaldte «Ligestillingsparadoks».
Dette paradoks angiver, at lande med højere grad af ligestilling også har større kønsforskelle i folks præferencer og livsvalg. Jo mere frihed individet har til at udtrykke sig, jo mere er det i stand til at realisere deres individuelle præferencer – og disse præferencer synes i nogen grad sammenhængende med biologiske facetter som køn.
Der er mange biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, både neurologiske og fysiologiske, men disse påstande er nu meget kontroversielle og mødes med modstridende automatreaktioner fra en ofte aktivistisk opposition.

Os og Dem-mentalitet

Nogle mennesker føler sig berettiget til at tie opposition til deres verdensopfattelse ihjel.
De samme mennesker engagerer sig ofte i personlige angreb, svær udskamning, manipulation ved hjælp af gaslighting eller logiske fejlslutninger, kognitive fejlfortolkninger, eller tankeforvrængninger såsom overgeneralisering. Man begår en uberettiget generalisering baseret på få hændelser. Her kan også nævnes personalisering, hvor ting tages personligt fordi hændelser, uden reel forbindelse, relateres til én selv. I tillæg ultimativistisk “alt-eller-intet”-tænkning, samt kognitive fælder som følelsesmæssig ræsonnering, hvor følelser og kropslige reaktioner tolkes som bevis for rigtighed.
Der opleves også ansvarsfralæggelse, hvor man eksternaliserer ansvaret for adfærd over på andre, og dér ser man også afvisning logik og fakta, hvis de er i opposition til en forudindtaget verdensopfattelse.

Berettigelsen og retten til adfærden synes at blive absolut, næsten omnipotent integreret. Andre opsluges i den subjektive oplevelse hos de berettigede, så de uden omtanke kan fornærme, rankesmæde og skyde skyld og skam på andres karakter for ganske enkelt at være uenige – uden intelligent at underholde argumentet som man ville forvente af en ligeværdig i debat; og uden kapacitet til at se sig selv og egen adfærd udefra.

Det, vi ser i stedet, er ofte, at nogle i debatten placerer sig selv i en offer-position, og når de bliver udfordret på dette domæne og såres på selvforståelsen, sker der en rolleændring. “Ofret” bliver til undertrykkeren, og gør uempatisk gengæld ved hjælp af følelsesladet, angribende kommunikation, for ganske primitivt at afvise enhver udfordrer.

Narcissisme, borderline, antisocial personlighedsstruktur

I tilfældet hvor man vurderer Donald Trump på grundlag af hans adfærd, bliver det let at identificere de narcissistiske træk ved hans personlighed. Ved narcissisme opleves forskellige kernetræk, som for eksempel en ’Vigtig Per’-selvforståelse, hvor man føler man har ret, på en arrogant og ignorant måde, og som giver en overfølsomhed overfor holdningsmodstand.

Man oplever en stædighed, som er en tendens til, at ville pålægge egen vilje på andre. Man ser overfølsomhed overfor kritik, samt en følelse af autoritativitet, som er følelsen af at være en autoritet. Vores respektive roller i vores indre fortælling skifter mellem helt, offer og den der gør noget forkert, hvor man ved patologisk narcissisme sjældent beretter fra sidstnævnte rolle.

Ved Donald Trump og andre er disse træk for mange meget synlige.
Hans følelser af berettigelse og grandiositet, der retfærdiggør hans adfærd for ham selv, og blænder ham for ægte selvfortolkning; hans brug af ordsalat, der cirkler samtaler rundt om emnet uden at tage fat på det konkrete; hans benægtelse og afvisning af fakta; hans antagonistiske, stridbare og konkurrenceprægede tilgang til samtaler; hans overgeneraliserende udtalelser; hans sort-hvide ræsonnering; hans brug af forsvarsmekanismer, når han står over for holdningsmodstand; hans manipulativitet og tendens til at deltage i udtværingskampagner og smædekampagner mod andre; hans mangel på empatisk forståelse og mangel på mentaliseringsevne; hans skadefrohed, altså tendens til at nyde andres ulykke, m.m.

Samarbejde fremfor at modarbejde

De fleste af disse attributter er fællestræk ved en personlighedsforstyrret psykologi, hvad enten det er en narcissistisk, borderline eller antisocial personlighedsstruktur. Selvom personlighedens adfærdsmæssige struktur præsenterer sig forskelligt, forbliver egenskaberne stort set integrerede på tværs af disse typer. Der er tale om en dramatisk kategori af forstyrrelser, hvilket medfører stor sandsynlighed for udviklingen af toksiske signaler, handlinger og miljøer. Det ses typisk i de interpersonelle dynamikker i visse relationer og grupper – herunder på sociale medier.

Når man ser på Donald Trumps tweets og kommunikation i forhold til online chikane og bølle-mentalitet i visse aspekter af den offentlige debat, kan vi observere lignende mønstre og metoder til at levere budskaber. Vi kan derfor spekulere på, om de følelsesladede signaler fra de, der deler tendens til samme type adfærd, er motiveret af lignende mønstre, psykologiske sammensætninger og indre personlige egenskaber.

Der er mange forskellige mulige forklaringer på antagonistiske, barnlig adfærd online, og det er ikke vores opgave at analysere en kollektiv modus operandi, der kan være blind for toksisk flokmentalitet eller et individ med en måske skrøbelig selvfølelse – men derimod snarere at værdsætte virkeligheden i det og søge at forstå, hvordan man håndterer det, så vi kan samarbejde i stedet for at modarbejde.

Vi må indse, at oplysningstidens visdom er præcis det, og at vi ikke kan forvente, at alle sætter pris på de samme værdier eller formår at samle den selvkontrol, der er nødvendig for at opretholde en konstruktiv dialog i et opvarmet, polariseret og politiseret miljø med vidt forskellige meninger, værdier og moral.

Når det ene køn taber – så taber begge