Det Feministiske Industrikompleks

Den feministiske bevægelse er blevet en industri, som har forankret sig i det offentlige system – og i finanserne. Men Det Feministiske Industrikompleks er et problem for ligestillingen.

(Dette er et debatindlæg, og udtryk for skribentens egen holdning)

2022 er 62.-året efter den amerikanske præsident Dwight E. Eisenhowers afskedstale i 1961. I talen møntede han begrebet “Det Militære Industrikompleks” om de massive interesser i og omkring det amerikanske militær, navnligt af økonomisk karakter.

I Danmarks ligestillingsarbejde findes der også et industrikompleks, og det er ideologisk – feministisk, for at være præcis. Statskassen bløder nemlig enorme summer af skattekroner til feministiske foreninger og initiativer hvert år, og dét gør den feministiske bevægelse til en massiv magtfaktor i den danske ligestillingsdebat.

Det betyder, at den feministiske bevægelse med relativ lethed kan fylde mere end behørigt i debatten. Diskursen skævvrides, og det er ikke nogen fordel, at mindre stemmer ikke kan høres.

Tværtimod.

Et industrikompleks på skattekroner – for profit

Foreninger som Kvinfo, LGBT+ Danmark, Kvinderådet, Oxfam Ibis, Sex og Samfund, Women Deliver og UN Women modtager over 200 mio. kr. årligt, og hertil kommer sådanne som GirlTalk, Dansk Kvindesamfund, Danner, Copenhagen Pride, med flere.

Dét er kun den direkte, statslige støtte, som man kan læse i Finansloven. Man skal dog holde tungen lige i munden, for nogle af pengene skal findes særskilt – for eksempel modtager Kvinfo 25 mio. årligt under en linje, der hedder “Dansk-Arabiske Partnerskabsaftaler”.

I tillæg tilgår kommunale midler til feministiske foreninger og interessenter, i et endnu ukendt omfang. Som eksempel kan nævnes, at Københavns Kommune bruger 7,4 mio. kr. årligt på den skandaleramte forening Normstormerne, som har været voldsomt kritiseret i medierne.

For at føje spot til skade, så tolereres det endda, at disse foreninger genererer overskud på statsstøtten: For eksempel viste Kvinfos årsrapport i 2020, at foreningen lavede et overskud på cirka en halv million kroner.

Til kontrast udgør den samlede støtte til lignende indsats for mænd totalt 2,0 mio. kr. til og med 2022, til Forum for Mænds Sundhed.

Generel favorisering af kvinder

Det er ikke kun den direkte støtte til feministiske foreninger, der stikker i øjnene, når man læser Finansloven. Også favorisering af kvinder i en lang række store projekter er værd at bemærke:

Under Humanitære Bidrag til Partnere i Akutte og Langvarise Kriser står for eksempel: “Piger og kvinders ligestilling samt seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder vil være i fokus”.

Under FNs Fødevareprogram: “Hovedparten af modtagerne er kvinder og børn”, og under FNs Befolkningsfond (UNFPA): “UNFPA spiller en særlig og afgørende rolle i det humanitære arbejde ift. at sikre kvinders og pigers SRSR og forhindre kønsbaseret vold”.

Ved Fremtidens Flygtningerespons står der: “Der vil være et stærkt fokus på sårbare gruppers særlige behov, potentialer og rettigheder, ikke mindst blandt piger og kvinder; på unge som forandringsagenter på vejen mod en bedre fremtid”, og under Freds- og Stabiliseringsfonden: “Endvidere støttes tematiske prioriteter såsom bekæmpelse og forebyggelse af voldelig ekstremisme, sikkerheds- og retssektorindsatser, kvinder, fred og sikkerhed, konfliktforebyggelse, direkte stabiliserende indsatser og maritim sikkerhed”.

Under menneskerettighedsarbejde figurerer bl.a. OHCHR: “Danmark støtter OHCHR’s særlige fokus på menneskerettighedsudfordringer relateret til kvinder og unge, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder…” og generelt om humanitær bistand: “Danmark prioriterer i forlængelse heraf piger og kvinders ligestilling samt seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder højt ud fra en forståelse af, at piger og kvinder er særligt udsatte under katastrofer og krig”.

Der står også i Finansloven, at “Danmark har en stærk stemme, og der er brug for den globalt. Regeringen afsætter igen i år 755,0 mio. kr. til globale SRSR-indsatser bl.a. med fokus på kvinder og piger i humanitære kriser og konflikter”.

Disse udgifter beløber sig til svimlende ca. 3,6 mia. skattekroner.

World Economic Forums Gender Gap Index på glatis

“Landeprogrammet har fokus på at forbedre økonomiske muligheder for særligt unge og kvinder, opbyggelsen af modstandsdygtighed og fremme af menneskerettigheder og demokrati”, står der i Finansloven om Danmarks støtte til Landeprogrammet.

Cirka 300 mio. kroner bruger skatteyderne hvert år på Landeprogrammet, men fordelingen er mærkværdig, hvis man ser på modtagerlandenes placering på World Economic Forums bredt udskældte Gender Gap Index (i parantes):

Niger (128), Tanzania (64), Kenya (57), Uganda (61), Mozambique (34), Ghana (108), Burkina Faso (115), Mali (141), Etiopien (74) er blandt modtagerlandene, men hvis man sammenligner disse med moderne nationer som Japan (116), så bliver det hurtigt tydeligt, at WEFs Gender Gap Index ikke finder anvendelse som instrument i forhold til hverken ligestilling eller udsathed.

Støt en god sag

I modsætning til Kvinderådet, modtager Manderådet ingen statsstøtte, og er derfor en 100% frivillig forening.
Vi taler for mænds og drenges ligestilling, og et samfund i balance – og vi støtter mænd og drenge i bekneb med støttelinjen Kammerathjælpen.

Du kan støtte Manderådets arbejde ved at blive medlem. Tryk her. Det koster kun kr. 200,- om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.