Et bredt sammensat høringspanel er enige om, at samværschikane forekommer i Familieretshuset. De få, som er uenige i, at der må gøres noget ved det, skaber usædvanlig opstandelse på Christiansborg.

Landstingssalen på Christiansborg dannede en torsdag formiddag i slutningen af oktober rammerne. Indenfor holdt Social- og Ældreudvalget åben høring om samværschikaneproblemet i det familieretslige system. Medlemmerne fra Ligestillingsudvalget var også inviteret, ligesom salen var fuld af tilskuere fra offentligheden.

MF Kirsten Normann Andersen (SF) var ordstyrer og startede høringen med at beskrive dens formål:

”Formålet med høringen er at belyse problemerne i det familieretslige system”, sagde hun.

Hun uddybede: ”Det er vurderingen, at der desværre er alt for mange enkeltsager hvor samværsforældre mister kontakten til deres børn. Høringens fokus er derfor også at få afdækket problemerne, problemernes omfang og få identificeret årsagerne til den forringede retssikkerhed på området for samværsforældre”.

På panelet sad kilder og eksperter, fortrinsvist jurister. En efter en indtog de talerstolen over den to og en halv time lange høring.

Dagens første indlæg var fra den samværsramte far Martin Olsen, som tydeligt berørt berettede om en personlig oplevelse med det familieretslige system. Hvad han kalder ”det værste mareridt” for både ham selv og hans datter.
Familieretsadvokat Tanja Graabæk fulgte op med en omfattende bekræftelse af, at der i praksis er massive problemer på området.

Det perspektiv erklærede dommer Anni Højmark sig derefter enig i. Hun er retspræsident ved retten i Svendborg.

Jura-ekspert: Brud på FNs Børnekonvention

Lektor, cand. jur., ph.d. Caroline Adolphsen fra Aarhus Universitet fulgte efter på talerstolen, og hun tilsluttede sig også kritikken. Hun formulerede endda en særlig kritik af politikerne for ikke på korrekt vis at have tolket og omsat FNs Børnekonvention til dansk lov. Hun taler dermed ind i kritikken fra debatten om det nedstemte Beslutningsforslag 269:

Danmark overtræder konventionerne på området.
Beslutningsforslag 269 vender vi tilbage til.

Efter Caroline Adolphsens sønderlemmende kritik indtog Ingrid Harthelius Dall, juridisk seniorrådgiver hos Børns Vilkår, talerstolen. Hun vakte voldsom furore og endda vrede tilråb i salen efter denne overraskende kommentar:

”Der vil være sager, hvor en forælder med gode og tilstrækkelige forældrekompetencer uden problemer i øvrigt vil blive afskåret fra samvær med sit barn, fordi modstanden hos den forælder som er barnets primære tilknytningsperson er så stor, at det at gennemtvinge et samvær vil belaste forælderen så meget, at barnet vil tage skade”.

Hun insisterede her på, at det i sådanne tilfælde er systemets opgave ikke at sikre samvær. Men altså derimod at føje en konfliktoptrappende forælder – og at dét, altså ophør af samvær, skulle være i barnets tarv.
Dét perspektiv står dog i skærende kontrast til etableret viden på området, idet det er bevist at skilsmissebørn har bedst af at være i ligelig kontakt med begge forældre.

Familieretsadvokat Karen Wung-Sung fremlagde derefter tre konkrete forslag til hvordan man kan forbedre retssikkerheden på området. Herunder at konfliktsager bør overgå direkte til familieretten – altså fremfor Familieretshuset.

Jacob Buch, vicedirektør i Familieretshuset fortalte til sidst, at man har ambitioner om at sikre samvær mellem børn og forældre. Men han erkender også problemerne:

”Vi er meget bevidste om, at der er familier hvor den her ambition ikke kan opnås, og at det kan skyldes at der finder chikane sted”

Socialdemokratisk ordfører: ”Tingene begynder at falde på plads”

MF Camilla Fabricius (S) udtalte undervejs i høringen, at tingene ”begynder at falde på plads”.
Altså, at hun begyndte at forstå problematikken i forhold til samværschikaneproblemet.

Man kan således sige, at høringen er en positiv udvikling i forhold til at skabe forståelse for udfordringen hos de folkevalgte.

MF Mette Thiesen (NB) udtrykte efter høringen til Manderådets redaktør, at hun er positiv omkring at der kommer øget fokus på problemet:

”Jeg synes, at høringen gik rigtigt godt. Der kom nogle af de pointer frem fra fagpersonerne, som jeg synes var vigtige. Ting, jeg godt vidste, men som jeg havde brug for at de andre ordførere blev bevidste om”, sagde hun og fortsatte:

”Jeg håber, de andre ordførere hørte efter. Om ikke så længe skal vi behandle et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige som netop handler om at få højkonfliktsagerne direkte i Familieretten, og forhåbentlig så har de lært nok efter i dag til at de vil stemme for, så vi kan få flertal for det”.

Det var også bl.a. Thiesen, der fremsatte det tidligere nævnte Beslutningsforslag 269 i foråret. Forslaget skulle gøre op med præmisserne for sagsbehandlingen i Familieretshuset, og pålægge overholdelse af konventionerne. Det blev nedstemt af bl.a. regeringen og støttepartierne i juni.

Men nu overvejer Thiesen at rejse forslaget igen:

”Når den socialdemokratiske ordfører sidder og siger, at hun er blevet klogere – jamen så kunne det da godt være, at man skulle genfremsætte det. Det er jo ret essentielt med netop det her skyldsspørgsmål, for det kan jo simpelthen ikke være rigtigt i et retssamfund, at den som forårsager konflikten vinder retten til børnene. Det giver simpelthen ikke nogen mening, og det tror jeg ikke, du vil kunne finde nogen danskere på gaden, som mener at det kan have sin rigtighed i dagens Danmark”.